Lad det være sagt med det samme: Det er skide svært at lave sin egen bearnaise.
Med liv og sjæl og en ukuelig optimisme, mente jeg at det da måtte være en smal sag, især med de simple instrukser jeg har fundet rundt omkring på nettet. Men ak... Jeg har fejlet voldsomt. Jeg har brugt 3 forsøg indtil videre og alle 3 er endt med bogstaveligt at blive skyllet i vasken.
Jeg har dokumenteret mit 3. forsøg, i håb om at jeg ville gøre mig ekstra umage og resultatet kan ses herunder:
Jeg tvivler på at jeg får givet den et 4. forsøg i dag, da min motivation af åbenlyse årsager er faldet til jorden med et plask. Jeg kan selvfølgelig tage ned i byen, iført hatten lavet af skam, og investere i Knorr's pulvervariant, men det kommer til at gøre ondt på indersiden af min brystkasse. Jeg må og skal mestre denne familiære spise, så jeg vil granske nettet for yderligere tips og opskrifter, i håb om at finde et alternativ som jeg rent faktisk kan mestre.
Hvis du sidder derude og ved hvordan man laver en idiotsikker bearnaise sovs, så tøv ikke med at kommentere her på bloggen eller på Facebook.
P.S. & note-to-self: Når jeg fremover laver videoer, må jeg hellere lave mig et manuskript før jeg går igang. Den der "bide i løg" kommentar er jeg ikke helt tilfreds med...
onsdag den 3. august 2011
tirsdag den 2. august 2011
Bearnaise sovs
Middagen er serveret.
Du har en dejlig stor rød bøf, lækre ovnbagte kartofler med rigeligt salt og dine favorit grøntsager i kogt form på en tallerken så stor, at du skammer dig en smule. Bøffen er så mør, at du føler den kan spises med ske, kartoflerne så sprøde at du føler dig obligeret til at benytte dem som snacks senere og det grønne fyld drypper stadig at kogevandet, men alligevel findes der noget, som kan løfte herligheden op på et niveau over det jeg kalder "guddommelig spise".
Ind fra højre kommer den til-anledningen-producerede sovseskål, fyld til randen med den vulgære klæbrige substans, med kørvel, skalotteløg, eddike og en absurd mængde smør der tilsammen udgør fænomenet/vidunderet/delikatessen, som elskes af alle uanset alder, herkomst og øjensynlig også størrelse: Bearnaise sovsen.
Og sådan en kunne jeg godt tænke mig at kunne lave!
Jeg har fundet mig en masse opskrifter, hvor jeg gerne vil prøve så mange som muligt af, i håb om at finde den suverænt bedste. Jeg vil søge råd på de gængse hjemmesider med opskrifter, blogs skrevet af husmødre, brødrene Price, Bo Beck og måske endda jeg også kan lure nogle tricks af fra svigerfar, der endnu ikke har præsteret at skuffe mig med en sovs.
I morgen (onsdag) har jeg fri fra arbejde, så der vil jeg tage ud og handle det forskellige ingredienser og så bruge dagen på at kreere den bedste sovs muligt efter mine sparsomme evner. Søndag har jeg forhåbentlig fundet et resultat jeg kan være tilfreds med og så vil jeg benytte mig af min kones sarte smagsløg, til officielt at vurdere kvaliteten af min helt egen bearnaise sovs.
Om det bliver lige så omfattende som mit pølseprojekt, vil tiden vise. HVis man har nogle tricks eller vil advare mig om nogle faldgruber som man nemt kan falde i, så læg gerne en kommentar her på bloggen, eller på Facebook.
Du har en dejlig stor rød bøf, lækre ovnbagte kartofler med rigeligt salt og dine favorit grøntsager i kogt form på en tallerken så stor, at du skammer dig en smule. Bøffen er så mør, at du føler den kan spises med ske, kartoflerne så sprøde at du føler dig obligeret til at benytte dem som snacks senere og det grønne fyld drypper stadig at kogevandet, men alligevel findes der noget, som kan løfte herligheden op på et niveau over det jeg kalder "guddommelig spise".
Ind fra højre kommer den til-anledningen-producerede sovseskål, fyld til randen med den vulgære klæbrige substans, med kørvel, skalotteløg, eddike og en absurd mængde smør der tilsammen udgør fænomenet/vidunderet/delikatessen, som elskes af alle uanset alder, herkomst og øjensynlig også størrelse: Bearnaise sovsen.
Og sådan en kunne jeg godt tænke mig at kunne lave!

I morgen (onsdag) har jeg fri fra arbejde, så der vil jeg tage ud og handle det forskellige ingredienser og så bruge dagen på at kreere den bedste sovs muligt efter mine sparsomme evner. Søndag har jeg forhåbentlig fundet et resultat jeg kan være tilfreds med og så vil jeg benytte mig af min kones sarte smagsløg, til officielt at vurdere kvaliteten af min helt egen bearnaise sovs.
Om det bliver lige så omfattende som mit pølseprojekt, vil tiden vise. HVis man har nogle tricks eller vil advare mig om nogle faldgruber som man nemt kan falde i, så læg gerne en kommentar her på bloggen, eller på Facebook.
mandag den 1. august 2011
Neglebidning
En hel uge har stået på, med svedeture, dårligt humør og en konstant følelse af at mine fingre burde være tættere på mine læber. Især manglen på en lille stav at sutte på, har været... Nej vent, det var vist mit rygestop for 2 år siden!
Det handler naturligvis om min oldgamle vane; neglebidning og -pilning.
Jeg må krybe til korset og blankt indrømme at jeg faldt i et par gange, "heldigvis" dog kun på tommelfingrene, hvilket vil sige at der er forbløffende meget af "det hvide" ude på spidsen af resten af neglene, i forhold til hvad der var for blot en uge siden. Det er selvfølgelig kun en blid start og skal man bryde vaner, gælder det om at holde helt op og ikke bare falde i et par gange, som jeg desværre gjorde. Jeg skal selvfølgelig prøve at holde den nu og værdsætte min kones indsats for at hjælpe, ved hele tiden at hviske "ikke neglene", når hun hører den velkendte klik-lyd. Så må jeg benytte mig af min slatne viljestyrke, når hun ikke er tilstede.
Billedet yder ikke de reelle kendsgerninger retfærdighed, men jeg kan forsikre om at det kan føles og hvor akavet det end kan lyde, så synes jeg faktisk at det føles underligt, sandsynligvis fordi jeg ikke har været vant til andet. Men det første spæde skridt mod friske negle er taget.
Nu skal jeg så i tænkeboks og finde ud af hvad jeg skal bruge denne uge til. Håber på at vende tilbage senere i dag, ellers bliver det nok først i morgen aften.
Husk også at man kan synes godt om En rigtig mand på facebook hvor jeg løbende opdaterer hvordan mine projekter skrider frem samt stikker lidt dybere i hvad der ellers gør en rigtig mand, og så er man velkommen til at lægge kommentarer både her og på Facebook, hvis man har spørgsmål, kommentarer eller ideer til hvilke mandlige projekter jeg kan tage mig til!
Det handler naturligvis om min oldgamle vane; neglebidning og -pilning.
Jeg må krybe til korset og blankt indrømme at jeg faldt i et par gange, "heldigvis" dog kun på tommelfingrene, hvilket vil sige at der er forbløffende meget af "det hvide" ude på spidsen af resten af neglene, i forhold til hvad der var for blot en uge siden. Det er selvfølgelig kun en blid start og skal man bryde vaner, gælder det om at holde helt op og ikke bare falde i et par gange, som jeg desværre gjorde. Jeg skal selvfølgelig prøve at holde den nu og værdsætte min kones indsats for at hjælpe, ved hele tiden at hviske "ikke neglene", når hun hører den velkendte klik-lyd. Så må jeg benytte mig af min slatne viljestyrke, når hun ikke er tilstede.
Nu skal jeg så i tænkeboks og finde ud af hvad jeg skal bruge denne uge til. Håber på at vende tilbage senere i dag, ellers bliver det nok først i morgen aften.
Husk også at man kan synes godt om En rigtig mand på facebook hvor jeg løbende opdaterer hvordan mine projekter skrider frem samt stikker lidt dybere i hvad der ellers gør en rigtig mand, og så er man velkommen til at lægge kommentarer både her og på Facebook, hvis man har spørgsmål, kommentarer eller ideer til hvilke mandlige projekter jeg kan tage mig til!
Abonner på:
Opslag (Atom)