Du har en dejlig stor rød bøf, lækre ovnbagte kartofler med rigeligt salt og dine favorit grøntsager i kogt form på en tallerken så stor, at du skammer dig en smule. Bøffen er så mør, at du føler den kan spises med ske, kartoflerne så sprøde at du føler dig obligeret til at benytte dem som snacks senere og det grønne fyld drypper stadig at kogevandet, men alligevel findes der noget, som kan løfte herligheden op på et niveau over det jeg kalder "guddommelig spise".
Ind fra højre kommer den til-anledningen-producerede sovseskål, fyld til randen med den vulgære klæbrige substans, med kørvel, skalotteløg, eddike og en absurd mængde smør der tilsammen udgør fænomenet/vidunderet/delikatessen, som elskes af alle uanset alder, herkomst og øjensynlig også størrelse: Bearnaise sovsen.
Og sådan en kunne jeg godt tænke mig at kunne lave!

I morgen (onsdag) har jeg fri fra arbejde, så der vil jeg tage ud og handle det forskellige ingredienser og så bruge dagen på at kreere den bedste sovs muligt efter mine sparsomme evner. Søndag har jeg forhåbentlig fundet et resultat jeg kan være tilfreds med og så vil jeg benytte mig af min kones sarte smagsløg, til officielt at vurdere kvaliteten af min helt egen bearnaise sovs.
Om det bliver lige så omfattende som mit pølseprojekt, vil tiden vise. HVis man har nogle tricks eller vil advare mig om nogle faldgruber som man nemt kan falde i, så læg gerne en kommentar her på bloggen, eller på Facebook.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar