Nye tider

Så er der nyt fra det maskuline handyr, som har haft ikke så få oplevelser de sidste par måneder. Vi skal helt tilbage til august, for at finde mit seneste indlæg (som iøvrigt fejlede voldtsomt), så det er vist på høje tid at jeg får luftet ud, inden vi træder ind i "lilledecember", altså november!

---

Jeg har allerede sagt det på facebook, men jeg gør det lige igen her: Undskyld at jeg ikke har været mere tilstede.

Tilbage i slutningen af juni fik jeg en rigtig kedelig besked på mit arbejde. Formuleringen lød noget i stil med, "som følge af omstukturering..." og ja, resten kan man vel næsten gætte. Pr. i morgen er jeg officielt ledig, til trods for en ihærdig jobjagt. Jeg har besluttet mig for at mit fokus skal være på de nye udfordringer jeg nu kan finde andetsteds og at jeg på intet tidspunkt har tænkt mig at klynke over det. Det gavner ingen!

Men det er hovedårsagen til at jeg ikke har været mere aktiv på bloggen. Hvert overskydende minut jeg har haft de sidste mange måneder, har været brugt på at søge jobs, både på internetportalerne, ved at "stemme dørklokker" med et udskrevet CV og ved at trække på mit netværk. Intet har hjulpet, så jeg går en usikker fremtid i møde, men det bliver som sagt med høj pande og en optimistisk forestilling om at situationen ender lykkeligt.

---

Følger man mig på facebook, vil man måske have set at jeg er igang med at forsøge mig med et vægttab. En hel uges åben buffet resulterede i, at jeg fik trukket min kampvægt et lille hak over 0,1 ton, nærmere besemt 103,3 kilo. Jeg er begyndt at løbe nogle ture 2-3 gange om ugen, jeg spiser en masse frugt og grøntsager og har generelt skruet MEGET ned for alt hvad der ligner slik, chips, chokolade, sodavand, bacon (suk... bacon), fyraftensbajer, fløde, flæskesvær, pandekager, brun sovs... ... ... Ja, helt ude af mit system er det ikke. Det kan bedst sammenlignes med mit rygestop for lidt over 2 år siden; selvom jeg ikke er sulten, så råber maven efter salt og sukker. Men rigtige mænd kan modstå fristelsen!


Søndag eftermiddag var jeg ramt af en tønde tømmermænd, da jeg havde været i Parken og téet mig åndsvagt, sammen med ca. 30.000 hvidklædte festaber, til hvad der for mig er en af årets absolut største begivenheder, Sensation White! Den pågældende søndag havde jeg et helt naturligt behov for al det ulækre snask, som man føler man kan indtage, efter en sædvanlig højrejåndsbrandert, så jeg lagde vejen forbi McDonald's på hovedbanen og bestilte 2 eksemplarer af den tarveligste undskyldning for en burger, som familierestauranten overhovedet kan fremskylle... undskyld, fremskynde; McBacon til 20 kr. stykket. For første gang nogensinde i mit liv, har jeg levnet et måltid fra den gyldne måge. Den ene "burger" blev kækt slynget ned, men burger nummer 2 nåede jeg kun lidt over halvvejs med, før jeg kiggede på den og tænkte at jeg egentlig nok var bedre stillet, uden resten af den syntetisklugtende plastikklapsammen svælgende rundt i mit indre. Lige så væmmet som jeg var, lige så glad var jeg for at kunne se fornuften i, at det er ok at lade være med at spise op! En god huskeregel, som jeg har påtaget mig!

---

Jeg er også nødt til lige at dele mine tanker vedrørende fænomenet movember, som altså går ud på at lade sit overskæg gro i hele november, med det formål "at skabe opmærksomhed og indsamle vigtige midler til støtte af mænds helbredsproblemer" (citeret fra dk.movember.com).

Jeg synes altså det er plat.

Jeg kommer mest af alt til at tænke på de irriterende statusopdateringer, som kvinder verden over bliver dikteret til at skulle skrive 1 gang om året, såsom hvor de helst parkerer deres håndtaske, hvor lang tid de er om at sætte hår, om skostørrelsen stemmer overens med bh-størrelsen og om ikke snart køkkenbordet skal males (?)

Det er useriøst og det har et navn: slacktivisme

Jeg beundrer folk der rent faktisk gør en forskel, men at lade skovsneglen vokse, at gå med et gult armbånd, eller klikke ind på hjemmesider, hvis reklameindtægter går til gode formål, er simpelthen så tyndt som det kan være. Hvis du vil hjælpe mænd med "helbredsproblemer" (hvad det så end er), så giv penge til kræftens bekæmpelse og prøv og hør andre om de ikke også vil gøre det samme, men at droppe barberingen for et statement, er i min bog simpelthen for tyndt. Det kan selvfølgelig også være at hele arrangementet har en dybere mening, men set udefra med mine øjne, så ligner det altså bare en flad undskyldning for at være en doven slambert.

Jeg har ladet mit fuldskæg vokse i et par uger nu, fordi jeg ER en doven slambert. Jeg plejer først at barbere mig, når min kone ikke gider kysse på mig længere...

Jeg hanker lidt op i mig selv og ser om jeg ikke kan opdatere bloggen lidt oftere, men da det meste af min tid bruges på jobjagt, så tør jeg ikke love hvornår jeg igen finder tiden til det. Men hvis du stadig er med mig, til trods for den lange pause, så skal der lyde en kæmpe stor tusind tak! Husk at du også er mere end velkommen til at efterlade kommentarer, både her på bloggen og på facebook

Sovsen skiller

Lad det være sagt med det samme: Det er skide svært at lave sin egen bearnaise.

Med liv og sjæl og en ukuelig optimisme, mente jeg at det da måtte være en smal sag, især med de simple instrukser jeg har fundet rundt omkring på nettet. Men ak... Jeg har fejlet voldsomt. Jeg har brugt 3 forsøg indtil videre og alle 3 er endt med bogstaveligt at blive skyllet i vasken.

Jeg har dokumenteret mit 3. forsøg, i håb om at jeg ville gøre mig ekstra umage og resultatet kan ses herunder:



Jeg tvivler på at jeg får givet den et 4. forsøg i dag, da min motivation af åbenlyse årsager er faldet til jorden med et plask. Jeg kan selvfølgelig tage ned i byen, iført hatten lavet af skam, og investere i Knorr's pulvervariant, men det kommer til at gøre ondt på indersiden af min brystkasse. Jeg må og skal mestre denne familiære spise, så jeg vil granske nettet for yderligere tips og opskrifter, i håb om at finde et alternativ som jeg rent faktisk kan mestre.

Hvis du sidder derude og ved hvordan man laver en idiotsikker bearnaise sovs, så tøv ikke med at kommentere her på bloggen eller på Facebook.

P.S. & note-to-self: Når jeg fremover laver videoer, må jeg hellere lave mig et manuskript før jeg går igang. Den der "bide i løg" kommentar er jeg ikke helt tilfreds med...

Bearnaise sovs

Middagen er serveret.

Du har en dejlig stor rød bøf, lækre ovnbagte kartofler med rigeligt salt og dine favorit grøntsager i kogt form på en tallerken så stor, at du skammer dig en smule. Bøffen er så mør, at du føler den kan spises med ske, kartoflerne så sprøde at du føler dig obligeret til at benytte dem som snacks senere og det grønne fyld drypper stadig at kogevandet, men alligevel findes der noget, som kan løfte herligheden op på et niveau over det jeg kalder "guddommelig spise".

Ind fra højre kommer den til-anledningen-producerede sovseskål, fyld til randen med den vulgære klæbrige substans, med kørvel, skalotteløg, eddike og en absurd mængde smør der tilsammen udgør fænomenet/vidunderet/delikatessen, som elskes af alle uanset alder, herkomst og øjensynlig også størrelse: Bearnaise sovsen.

Og sådan en kunne jeg godt tænke mig at kunne lave!

Jeg har fundet mig en masse opskrifter, hvor jeg gerne vil prøve så mange som muligt af, i håb om at finde den suverænt bedste. Jeg vil søge råd på de gængse hjemmesider med opskrifter, blogs skrevet af husmødre, brødrene Price, Bo Beck og måske endda jeg også kan lure nogle tricks af fra svigerfar, der endnu ikke har præsteret at skuffe mig med en sovs.

I morgen (onsdag) har jeg fri fra arbejde, så der vil jeg tage ud og handle det forskellige ingredienser og så bruge dagen på at kreere den bedste sovs muligt efter mine sparsomme evner. Søndag har jeg forhåbentlig fundet et resultat jeg kan være tilfreds med og så vil jeg benytte mig af min kones sarte smagsløg, til officielt at vurdere kvaliteten af min helt egen bearnaise sovs.

Om det bliver lige så omfattende som mit pølseprojekt, vil tiden vise. HVis man har nogle tricks eller vil advare mig om nogle faldgruber som man nemt kan falde i, så læg gerne en kommentar her på bloggen, eller på Facebook.

Neglebidning

En hel uge har stået på, med svedeture, dårligt humør og en konstant følelse af at mine fingre burde være tættere på mine læber. Især manglen på en lille stav at sutte på, har været... Nej vent, det var vist mit rygestop for 2 år siden!

Det handler naturligvis om min oldgamle vane; neglebidning og -pilning.

Jeg må krybe til korset og blankt indrømme at jeg faldt i et par gange, "heldigvis" dog kun på tommelfingrene, hvilket vil sige at der er forbløffende meget af "det hvide" ude på spidsen af resten af neglene, i forhold til hvad der var for blot en uge siden. Det er selvfølgelig kun en blid start og skal man bryde vaner, gælder det om at holde helt op og ikke bare falde i et par gange, som jeg desværre gjorde. Jeg skal selvfølgelig prøve at holde den nu og værdsætte min kones indsats for at hjælpe, ved hele tiden at hviske "ikke neglene", når hun hører den velkendte klik-lyd. Så må jeg benytte mig af min slatne viljestyrke, når hun ikke er tilstede.

Billedet yder ikke de reelle kendsgerninger retfærdighed, men jeg kan forsikre om at det kan føles og hvor akavet det end kan lyde, så synes jeg faktisk at det føles underligt, sandsynligvis fordi jeg ikke har været vant til andet. Men det første spæde skridt mod friske negle er taget.

Nu skal jeg så i tænkeboks og finde ud af hvad jeg skal bruge denne uge til. Håber på at vende tilbage senere i dag, ellers bliver det nok først i morgen aften.

Husk også at man kan synes godt om En rigtig mand på facebook hvor jeg løbende opdaterer hvordan mine projekter skrider frem samt stikker lidt dybere i hvad der ellers gør en rigtig mand, og så er man velkommen til at lægge kommentarer både her og på Facebook, hvis man har spørgsmål, kommentarer eller ideer til hvilke mandlige projekter jeg kan tage mig til!

At bryde en vane

En af de største udfordringer jeg har overvundet, gjorde jeg for ca. 2 år siden, da jeg besluttede mig for at lægge smøgerne på hylden. Min kone skulle 4 uger til USA og det efterlod mig med en gylden mulighed for at tage en kold tyrker og få al den tarvelige hverdagsnarko ud af kroppen. Med hjælp fra en kammerat lykkedes det og jeg er i dag 100% røgfri. Jeg har stadig lyst til at ryge en afslappende cigaret, men det erpå samme måde som jeg har lyst til chips; det er ret nemt at sige nej tak.

Jeg har dog en anden vane, som har stået på i endnu længere tid og som jeg derfor frygter bliver endnu støre udfordring at sætte en stopper for. Jeg vil lade billedet tale for sig selv:


Neglebidning har været min kæphest, så længe jeg kan huske. Da jeg var mindre, advarede min mor mig om at pigerne ikke ville holde mig i hånden, hvis jeg fortsatte med at bide negle. Det mente jeg naturligvis var noget sludder, men når jeg i dag ser min kones ansigtsudtryk, hvis min hånd kommer for tæt på tænderne, så er jeg ikke i tvivl om at der er noget om snakken.

Nu skal det være slut. Neglene skal vokse tilbage og være ordentlige at se på igen. Det gør det også nemmere at klø mig selv.

Der er nogle forskellige metoder til at stoppe, hvor en af de mest kendte er at smøre noget skidtsmagende på sine negle, som derved forhindrer "patienten" i at putte fingrene i munden. Jeg har en kedelig ide om, at ting jeg rører ved så også vil begynde at lugte, så den dropper jeg. Så er der nogle mere primitive løsninger, som at gå med handsker, men nu er det sommer, så det bliver ikke aktuelt heller.

Jeg tror dog at jeg vælger den samme løsning, som jeg gjorde ved mit rygestop: Kold tyrker. Ingen hælpemidler, kun viljestyrke. Vi får se hvordan det ender. Billedet foroven er fra tirsdag morgen og jeg poster et billede igen, når ugen er omme og så vil det billede forhåbentlig tale sit eget sprog...

Et selvmål

Jeg har ikke været særlig aktiv på bloggen i denne uge og det skyldes en så god grund, at den også er blevet en vigtig lektie, som jeg hermed giver videre:

Man kan og bør ikke simulere en interesse

Flere gange i denne uge gik jeg og tænkte på hvordan jeg skulle finde en interessant vinkel, på min nyfundne interesse og hver gang løb jeg panden mod en mur, da jeg simpelthen ikke kunne finde noget som jeg selv fandt interessant. Jeg kunne have læst op på klubbens historie og fundet højdepunkter, som jeg kunne bruge til at underbygge mit argument, for at vælge den klub som jeg gjorde. Jeg kunne have lavet baggrundstjek på spillertruppen og fundet stærke profiler, som jeg kunne have dannet mig personlige meninger om. Jeg kunne endda have gidet at høre dagens kamp i radioen, men jeg kunne bare ikke løsrive mig fra det spil Risk, som jeg havde iværksat på min telefon.


Jeg er nødt til at indse at jeg bare ikke kan engagere mig i noget, som jeg finder håbløst uinteressant. Jeg har dog besluttet mig for at jeg stadig vil supporte FC Nordsjælland, men på ingen måde med den passion, som jeg helt oprigtigt misunder andre mænd at besidde. Jeg må vente til der er EM i 2012, hvor min beherskede kærlighed til sporten, nok skal komme til sin ret. Klubsport kan jeg ikke hidse mig op over, men når landsholdet går på banen, er jeg altid med til at heppe på de rød/hvide farver.

---

Til gengæld er jeg i denne uge kommet i besiddelse af en helt særlig bog. Den har gjort så stort indtryk på mig, at jeg tænkte den kunne kompensere for min manglende tilstedeværelse. Bogen er fra 1920, har tilhørt min mors forældre og indeholder "Ca. 2000 raad og anvisninger for alle hjem" (efter eget udsagn). Bogen hedder "Spørg mig om Alt!" og den har virkelig svaret på næsten alle udfordringer, man kan støde på i sin dagligdag. Bogen ser således ud:


Jeg vil lige bringe et par uddrag fra bogen, så man har en ide om præcis hvad den indeholder. Har du f.eks. myrer i møblerne, kan du følge rådet her, for at komme problemet til livs:

Mange af rådene er usammenhængende, til trods for at de er nummererede. Hvordan man i sin tid har besluttet at disse 3 råd, skulle lægges i forlængelse af hinanden, vil nok forblive en evig gåde:


Sidst, men ikke mindst; bliver du forpustet når du går op af trapper? Frygt ej, løsningen er her:

Rigtig god søndag. Jeg skal nok finde et ordentligt projekt til næste uge!

Et fodboldhold

Jeg har aldrig været synderligt interesseret i fodbold.

De fleste i min omgangskreds har et hold som de er ethundrede procent dedikerede til og som de følger slavisk i tykt og tyndt. Ofte er ens valg af foretrukkent hold, baseret på sin egen geografiske herkomst; altså skal det gerne være lokalt. Måske fordi man på denne måde, har et spinkelt håb om at støde ind i sine "helte" ned hos den lokale købmand/slagter/beværtning, så man på den måde kan konkludere at atleterne, indtager de samme ristede løg/medistere/Tuborg Classic som en selv.

Har jeg siddet i en forsamling, hvor samtalen er faldet på fodbold, så har jeg alt for ofte måttet løfte øjenbrynene og konkludere, at jeg absolut intet har haft at byde ind med. Indkøb af spillere, resultater fra forrige sæson, offside-reglen og listen fortsætter. Jeg ved noget nær intet.

Det skal være slut!

Nu skal jeg have mig et fodboldhold, som jeg kan bruge tid på at nærstudere, følge trofast og have en masse meninger om. Og jeg har allerede besluttet mig for hvilket hold jeg vil følge.

Af frygt for at blive verbalt stenet af blot 1 af mine (pr. dags dato) 12 følgende, har jeg besluttet at følge det geografiske aspekt, som resten af landet har bestemt er en acceptabel begrundelse for valg af tilhørsforhold. Så here goes:

Fra og med i dag er jeg fan af: FC NORDSJÆLLAND


Skal jeg gå helt ind til hjertet (læs: lokalsamfundet) så burde jeg godt nok holde med AB, men de er ikke i superligaen, så jeg føler mig lovligt undskyldt. Min kone mener dog at jeg bør holde med HB Køge, da vi er bosat i Borup og at jeg derfor bør vælge det mest lokale i forhold til min nuværende placering, men jeg har gransket indad og vurderet at FCN er det rigtige for mig, da jeg helt oprindeligt er fra Søborg/Bagsværd området og der ligger FCN trods alt tættest ved. Og så siger neanderthaleren i mig også, at en tiger til hver en tid kan tæve en svane.

I FCN's første sæsonkamp mod OB, tabte de 0-2 hvilket vidst nok ikke er en skam, da OB er et af de stærke hold i ligaen. Tror jeg... Jeg er godt nok med til at vide, at FC København var suverænt overlegne i forrige sæson og endda leverede rigtig flotte resultater i Champions League. Jeg vurderer at de bliver svære at slå d. 30. juli i Parken. Så tror jeg mere på en sejr d. 24. juli, når AC Horsens kommer på besøg i Farum Arena. Jeg finder næppe lejligheden til at komme på besøg i Arenaen i den nærmeste fremtid, men jeg skal helt sikkert have et par kampe ind på kroppen i løbet af denne sæson.

---

Gennem denne uge vil jeg forsøge at holde mig opdateret på hvad der sker hos mit nyfundne fodboldhold og hvordan konkurrencen ser ud. Pengepungen er ikke ligefrem fyldt for resten af denne måned, så en spillertrøje må også vente, men det giver mig jo også lidt tid til at finde ud af hvilket navn og nummer der skal stå på ryggen!

Rigtig god fornøjelse med Superligaen 2011/2012 til alle fodboldfans, uanset geografisk oprindelse!