søndag den 24. juli 2011

Et selvmål

Jeg har ikke været særlig aktiv på bloggen i denne uge og det skyldes en så god grund, at den også er blevet en vigtig lektie, som jeg hermed giver videre:

Man kan og bør ikke simulere en interesse

Flere gange i denne uge gik jeg og tænkte på hvordan jeg skulle finde en interessant vinkel, på min nyfundne interesse og hver gang løb jeg panden mod en mur, da jeg simpelthen ikke kunne finde noget som jeg selv fandt interessant. Jeg kunne have læst op på klubbens historie og fundet højdepunkter, som jeg kunne bruge til at underbygge mit argument, for at vælge den klub som jeg gjorde. Jeg kunne have lavet baggrundstjek på spillertruppen og fundet stærke profiler, som jeg kunne have dannet mig personlige meninger om. Jeg kunne endda have gidet at høre dagens kamp i radioen, men jeg kunne bare ikke løsrive mig fra det spil Risk, som jeg havde iværksat på min telefon.


Jeg er nødt til at indse at jeg bare ikke kan engagere mig i noget, som jeg finder håbløst uinteressant. Jeg har dog besluttet mig for at jeg stadig vil supporte FC Nordsjælland, men på ingen måde med den passion, som jeg helt oprigtigt misunder andre mænd at besidde. Jeg må vente til der er EM i 2012, hvor min beherskede kærlighed til sporten, nok skal komme til sin ret. Klubsport kan jeg ikke hidse mig op over, men når landsholdet går på banen, er jeg altid med til at heppe på de rød/hvide farver.

---

Til gengæld er jeg i denne uge kommet i besiddelse af en helt særlig bog. Den har gjort så stort indtryk på mig, at jeg tænkte den kunne kompensere for min manglende tilstedeværelse. Bogen er fra 1920, har tilhørt min mors forældre og indeholder "Ca. 2000 raad og anvisninger for alle hjem" (efter eget udsagn). Bogen hedder "Spørg mig om Alt!" og den har virkelig svaret på næsten alle udfordringer, man kan støde på i sin dagligdag. Bogen ser således ud:


Jeg vil lige bringe et par uddrag fra bogen, så man har en ide om præcis hvad den indeholder. Har du f.eks. myrer i møblerne, kan du følge rådet her, for at komme problemet til livs:

Mange af rådene er usammenhængende, til trods for at de er nummererede. Hvordan man i sin tid har besluttet at disse 3 råd, skulle lægges i forlængelse af hinanden, vil nok forblive en evig gåde:


Sidst, men ikke mindst; bliver du forpustet når du går op af trapper? Frygt ej, løsningen er her:

Rigtig god søndag. Jeg skal nok finde et ordentligt projekt til næste uge!

1 kommentar:

  1. Alt for sjov bog! Den får mig til at tænke på "Den farlige bog for drenge" (http://www.bogpriser.dk/work-88702-den-farlige-bog-for-drenge/)

    Jeg kan så meget følge dig i fodbold interessen, har selv samme problem på arbejdet med en flok mænd der kan hidse sig gevaldigt op over hvilken t-shirt den anden har taget på. Men jeg orker virkelig ikke at prøve... og med dit indlæg som videnskabeligt bevis, vil jeg hermed erklærer det umuligt at blive fodbold-fan, medmindre man blev født ind i det.

    SvarSlet