Well, min indre slendrian måtte indhente mig før eller senere. Jeg har desværre ikke klaret hele min udfordring den forgange uge, i og med at jeg kun har lært at lave en enkelt slipseknude. Jeg havde nogenlunde styr på en four-in-hand-knuden i torsdags, men hvis man ikke lige øver den, så glemmer man den altså igen.
Jeg skammer mig også over at jeg på intet tidspunkt fik kastet mig i krig med hverken den franske knude eller kent-knuden. Jeg skammer mig dybt, da jeg virkelig havde håbet på at jeg kunne nå at lære disse, selvom jeg var på arbejde hver dag. Og det gør endnu mere ondt, når jeg ved at jeg havde tiden til det, da jeg tog tidligt hjem flere af dagene.
Men når det så er sagt, så har ugen jo ikke været helt forgæves, i og med at jeg trods alt har lært mig windsor-knuden. Fremover behøver jeg ikke ty til andres kunnen, når det kommer til denne ædle kunst, og beviset er lige her (musikken har jeg selv lavet) :
Som sagt så havde jeg altså større forventninger til mig selv med dette projekt, men blot fordi ugen er overstået, betyder det jo ikke at der ikke er grund til at lære mig selv de sidste knuder. Jeg hørte også tale om en dobbelt-windsor-knude fra en kollega og den synes jeg lyder hamrende spændende, så den må jeg kalde min femte knude som skal læres.
For nu er jeg da på sikker grund med klassikeren og så må resten komme senere.
Med hensyn til projektet for denne uge, så skal jeg lige have organiseret et møde med en nær ven, da jeg muligvis får brug for en allieret. Det kommer til at omhandle: min drengedrøm!
Hæng ved!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar