Det bliver kort i dag, da det er begrænset hvor meget jeg egentlig kan beskrive slipseknudebindingsprocessen.
For det første, så har jeg lært mig den helt klassiske Windsor-knude. Det tog mig ca. 6 forsøg foran skærmen med de udførlige instrukser, før jeg kunne mestre knuden uden assistance. Den første udfordring man støder på, er at finde ud af hvor langt ude på den smalle ende af slipset man skal starte, da et forkert startpunkt kan ende med at det færdigbundne slips ikke er langt nok og derpå ender et par nævestørrelser over navlen. Dette er bestemt ikke hensigten! Jeg har forsøgt at google mig frem til hvor højt oppe slipset egentlig skal sidde, men der er ikke noget entydigt svar så det lader til at være smag og behag. Hvis man er rigtig fint på den, så lader det til at være god stil, hvis den bredeste del af slipset dækker bæltespændet. Det synes jeg dog er liiige langt nok, så jeg prøver at få det til at ende et sted mellem navlen og bæltespænde. Der er i hvert fald ikke noget der er rigtigt eller forkert, med derimod kun hvad man selv synes er pænt.
Nu hvor windsor-knuden er i hus, så har jeg kun 4 knuder som skal læres. Jeg har læst lidt forud og jeg tror jeg kan komme rimelig nemt igennem en four-in-hand-knude og en fransk-knude, men jeg er altså lidt vemodig med kent-knuden, som i mine øjne, ser håbløst indviklet ud... Den må eksistere af en grund, så jeg skal lære den!
Jeg mangler desuden en femte knude, så jeg må se at komme i gang med eftersøgningen!
Jeg får næppe skrevet mere før på søndag, når jeg skal eksaminere mig selv i bindingsteknikken. Jeg håber på at jeg kan filme mig selv binde knuderne, så der ikke hersker tvivl om at jeg har magtet opgaven! Tak for i dag!
torsdag den 30. juni 2011
mandag den 27. juni 2011
En slipseknude
Enhver mand bør efter min mening, være i stand til at binde sit eget slips. Jeg er kun i stand til den slags fingerfærdigheder, hvis jeg har en udførlig guide foran mig. Til det formål har jeg hver gang benyttet mig af slipseknuder.dk.
Den hjemmeside skal være min hjælp i denne uge, til at mestre de forskellige knuder. En ting er at lære at lave en korrekt knude, men nu handler dette trods alt om udfordringer, så jeg har i sinde at lære at lave de 4 knuder, som kan ses på forsiden af slipseknuder.dk.
Som prikken over i'et vil jeg se om jeg kan finde en femte knude, som jeg ligeledes kan give mig i kast med. Hvis jeg er rigtig tjekket, så filmer jeg mig selv give mig i kast med hver enkelt knude på søndag, når ugeprojektet skal afvikles.
Jeg behøver ikke tage ud og anskaffe mig et slips, da jeg allerede er den lykkelige ejer af hele 3 slags. 2 af dem har jeg (vistnok) selv købt og det tredje er et jeg har fået. Sidstnævnte bruger jeg aldrig, da teksten "Bornholms trafikken" er påklistret hele stoffet. Men nu skal jeg til familietræf på Bornholm til august, så det kan være at der bliver en anledning til dets brug til den tid.
Som en afsluttende note, vil jeg lige undskylde at det ikke bliver et mere omfattende projekt i denne uge, men da jeg arbejder i butik i centrum af Roskilde, så er jeg obligeret til at være på arbejde hver eneste dag under festivalen, så dette burde være noget jeg kan magte, eftersom jeg først er sent hjemme hver dag.
Den hjemmeside skal være min hjælp i denne uge, til at mestre de forskellige knuder. En ting er at lære at lave en korrekt knude, men nu handler dette trods alt om udfordringer, så jeg har i sinde at lære at lave de 4 knuder, som kan ses på forsiden af slipseknuder.dk.
Som prikken over i'et vil jeg se om jeg kan finde en femte knude, som jeg ligeledes kan give mig i kast med. Hvis jeg er rigtig tjekket, så filmer jeg mig selv give mig i kast med hver enkelt knude på søndag, når ugeprojektet skal afvikles.
Jeg behøver ikke tage ud og anskaffe mig et slips, da jeg allerede er den lykkelige ejer af hele 3 slags. 2 af dem har jeg (vistnok) selv købt og det tredje er et jeg har fået. Sidstnævnte bruger jeg aldrig, da teksten "Bornholms trafikken" er påklistret hele stoffet. Men nu skal jeg til familietræf på Bornholm til august, så det kan være at der bliver en anledning til dets brug til den tid.
Som en afsluttende note, vil jeg lige undskylde at det ikke bliver et mere omfattende projekt i denne uge, men da jeg arbejder i butik i centrum af Roskilde, så er jeg obligeret til at være på arbejde hver eneste dag under festivalen, så dette burde være noget jeg kan magte, eftersom jeg først er sent hjemme hver dag.
søndag den 26. juni 2011
Pølsemageren
Så blev det søndag og dermed tid til at afslutte denne uges projekt. Jeg startede lige omkring 11 tiden med at få blandet pølsefarsen som bestod af:
1 kg. hakket svinekød
1 spsk. groft salt
peber
½ fint hakket løg
stødt muskatnød
2 spsk. hvedemel
1 æg
3,5 dl. piskefløde
Først rørte jeg kød og salt sammen til det blev sejt. Derefter tilsatte jeg peber, løg, muskatnød og hvedemel og blandede det til det var glat. Ægget blev rørt helt ud i farsen indtil jeg til sidst tilføjede fløden lidt af gangen. Det endte med at se således ud:
Umiddelbart kunne det godt ligne en ganske almindelig frikadelle fars, men fløden gør dog at den føles lidt glattere end førnævnte. Dernæst skulle jeg have gang i de kreative midler, da jeg skulle finde på forskelige ingredienser og til det formål havde jeg heldigvis forsynet mig selv med nogle godter:
Valget faldt på 3 forskellige blandinger:
Så grundfarsen blev delt i 3, jeg fik tilføjet de ekstra ingredienser til hver og så kom den sande udfordring: arbejdet med tarmen. Før jeg gik i gang fik jeg læst mig frem til at det var en god ide at skylle hele tarmen i lunkent vand. Det gjorde at den ikke revnede så nemt, især når man skal komme tarmen på pølsehornet. Den proces kræver tålmodighed og fingerfærdighed, men når man står med det færdige resultat, kan man også godt mærke at det trods alt er den nemmeste metode. Men tarmen kom da på hornet (der bliver tid til vitser bagefter) og før hele seancen kom i gang, så remedierne således ud:
Herfra handlede det som om at få farsen i tarmen, via kødhakkeren med påmonteret pølsehorn (kødhakkeren er et særligt stykke tilbehør, som kan købes til Kenwood køkkenmaskiner). Og efter at have presset nogle klumper fars gennem røret og skubbet lidt til...:
Ta-daaah! Pølse!
1 kg. hakket svinekød
1 spsk. groft salt
peber
½ fint hakket løg
stødt muskatnød
2 spsk. hvedemel
1 æg
3,5 dl. piskefløde
Først rørte jeg kød og salt sammen til det blev sejt. Derefter tilsatte jeg peber, løg, muskatnød og hvedemel og blandede det til det var glat. Ægget blev rørt helt ud i farsen indtil jeg til sidst tilføjede fløden lidt af gangen. Det endte med at se således ud:
Umiddelbart kunne det godt ligne en ganske almindelig frikadelle fars, men fløden gør dog at den føles lidt glattere end førnævnte. Dernæst skulle jeg have gang i de kreative midler, da jeg skulle finde på forskelige ingredienser og til det formål havde jeg heldigvis forsynet mig selv med nogle godter:
Valget faldt på 3 forskellige blandinger:- bacon og timian
- cheddar ost og jalapeños
- choko ale og cayenne peber
Så grundfarsen blev delt i 3, jeg fik tilføjet de ekstra ingredienser til hver og så kom den sande udfordring: arbejdet med tarmen. Før jeg gik i gang fik jeg læst mig frem til at det var en god ide at skylle hele tarmen i lunkent vand. Det gjorde at den ikke revnede så nemt, især når man skal komme tarmen på pølsehornet. Den proces kræver tålmodighed og fingerfærdighed, men når man står med det færdige resultat, kan man også godt mærke at det trods alt er den nemmeste metode. Men tarmen kom da på hornet (der bliver tid til vitser bagefter) og før hele seancen kom i gang, så remedierne således ud:
Herfra handlede det som om at få farsen i tarmen, via kødhakkeren med påmonteret pølsehorn (kødhakkeren er et særligt stykke tilbehør, som kan købes til Kenwood køkkenmaskiner). Og efter at have presset nogle klumper fars gennem røret og skubbet lidt til...:
Ta-daaah! Pølse!
Jeg var oprigtigt nervøs for denne del, da jeg konstant frygtede at tarmen ville knække og al farsen derved løbe ud, men sådan en tarm er særdeles vedholdende og det er ikke her ens bekymring bør ligge, hvis man ønsker at give sig i kast med foretagendet.
De 3 pølser blev herefter kogt i 20 minutter, skåret i mindre stykker, altså ca. alm. pølsestørrelse, for til sidst at blive smidt på grillen og så ellers pryde aftensmåltidet:
De 3 pølser blev herefter kogt i 20 minutter, skåret i mindre stykker, altså ca. alm. pølsestørrelse, for til sidst at blive smidt på grillen og så ellers pryde aftensmåltidet:
Og så det store spørgsmål: Hvordan smagte de?
Tørt... Desværre! Hvilken del af tilberedningsprocessen der formod at gøre alle varianterne tørre aner jeg ikke, men når det så er sagt, så har det helt sikkert givet mig blod på tanden til at prøve en gang mere. Måske uden at koge dem, og med flere af de spændende krydderier... Jeg er dog ikke helt sikker. Min kone mente dog at cheddar ost & jalapeños varianten, smagte af cheeseburger.
Jeg vil anbefale at man IKKE serverer det for gæster første gang man prøver, men jeg vil til gengæld varmt anbefale at prøve hele processen. Det er et fornøjeligt og tilfredsstillende øjeblik når man lægger sin egen pølse i munden...
*suk* Lad vitserne flyve på livet løs. Vi ses i næste uge!
Jeg vil anbefale at man IKKE serverer det for gæster første gang man prøver, men jeg vil til gengæld varmt anbefale at prøve hele processen. Det er et fornøjeligt og tilfredsstillende øjeblik når man lægger sin egen pølse i munden...
*suk* Lad vitserne flyve på livet løs. Vi ses i næste uge!
torsdag den 23. juni 2011
Pølsetarm
Jeg fik hevet mig selv ned til slagteren og fik derpå investeret i 5 meter pølsetarm til 10 kroner meteren. Det vurderede vi (slagteren og jeg) som værende en passende mængde til en førstegangspølsemager. Rigeligt med tarm til at kunne få ordentlig længde på pølserne og samtidig med overskud til eventuelle bøffer (ba-dum tchi).
Pølsetarm lugter ganske forfærdeligt. Som en pakke hakket oksekød, der bliver åbnet en halv måned efter sidste salgsdato. De fleste fyre der har boet for sig selv, ved udemærket hvad jeg snakker om. Og så væsker den også ret voldsomt, så sørg for at have den i en beholder, som ikke gør at vandet løber ud. Vandet lugter ligeså fælt og jeg tvivler på at grøntsagerne gavner af sådan et pølsetarmsvæskeshower (Og så lærte man lige et nyt ord).
Når først man er kommet sig over lugten, så er det bare at stikke fingrene i det, for lige at forstå hvad det går ud på. Lige her kan det være praktisk at vide om mig, at da jeg og mine klassekammerater i vistnok 5. eller 6. klasse, skulle arbejde med papmaché, stod jeg stortudende fordi jeg absolut ikke skulle have fingrene ned i den klistrede masse, og jeg har lige siden generelt haft svært ved klistrede substanser i næsten alle afskygninger. Derfor er det også med forbehold at jeg stikker en enkelt finger mod tarmen så resten af hånden ikke bliver mere grisset end højst nødvendigt (Gem nu numsevitserne til du har læst færdig).
Jeg ville ønske at jeg kunne sætte andre ord på, men jeg føler trods alt at jeg er nødt til at være ærlig om mine oplevelser med disse mandige projekter, så here goes: Konsistensen minder mest af alt om et, for nyligt brugt, kondom. Appetitvækkende? Bestemt ikke. Jeg vil se om ikke jeg kan "træne" mig selv til et andet fokus, når jeg skal have pølsefars ned i tarmen.
Jeg har allerede fundet en grundopskrift på pølsefars, som jeg nok skal dele når tid er, men de mere specifikke krydderier er jeg stadig ikke helt sikker på. Nogle af ideerne lyder dog på:
Pølsetarm lugter ganske forfærdeligt. Som en pakke hakket oksekød, der bliver åbnet en halv måned efter sidste salgsdato. De fleste fyre der har boet for sig selv, ved udemærket hvad jeg snakker om. Og så væsker den også ret voldsomt, så sørg for at have den i en beholder, som ikke gør at vandet løber ud. Vandet lugter ligeså fælt og jeg tvivler på at grøntsagerne gavner af sådan et pølsetarmsvæskeshower (Og så lærte man lige et nyt ord).
Når først man er kommet sig over lugten, så er det bare at stikke fingrene i det, for lige at forstå hvad det går ud på. Lige her kan det være praktisk at vide om mig, at da jeg og mine klassekammerater i vistnok 5. eller 6. klasse, skulle arbejde med papmaché, stod jeg stortudende fordi jeg absolut ikke skulle have fingrene ned i den klistrede masse, og jeg har lige siden generelt haft svært ved klistrede substanser i næsten alle afskygninger. Derfor er det også med forbehold at jeg stikker en enkelt finger mod tarmen så resten af hånden ikke bliver mere grisset end højst nødvendigt (Gem nu numsevitserne til du har læst færdig).
Jeg ville ønske at jeg kunne sætte andre ord på, men jeg føler trods alt at jeg er nødt til at være ærlig om mine oplevelser med disse mandige projekter, så here goes: Konsistensen minder mest af alt om et, for nyligt brugt, kondom. Appetitvækkende? Bestemt ikke. Jeg vil se om ikke jeg kan "træne" mig selv til et andet fokus, når jeg skal have pølsefars ned i tarmen.
Jeg har allerede fundet en grundopskrift på pølsefars, som jeg nok skal dele når tid er, men de mere specifikke krydderier er jeg stadig ikke helt sikker på. Nogle af ideerne lyder dog på:
- cheddar & jalapenos
- bacon & timian
- øl
- div. kerner og persille
tirsdag den 21. juni 2011
At lave pølser
Da jeg først kom på at jeg skulle lave denne udfordring, var det vigtigt for mig, at jeg fik formuleret det på en måde, som gjorde at man ikke automatisk associerede temaet, med sin vante gang på det lokale lokum. Efter megen tænken frem og tilbage, fandt jeg ud af at det ikke var ladsiggørligt. Min nye udfordring lyder:
Jeg skal lave mine egne pølser
Grillsæsonen er over os og det betyder at man ikke kan afholde en grillsession, uden at smide et par lækre pølser på grillen. Min personlige favorit lige for tiden, er en tyk cheddarostepølse af et mærke som vistnok hedder Midgård. Den er utroligt smagfuld og osten indeni lækker og næsten flydende, forudsagt at man griller dem korrekt naturligvis. De fleste supermarkeder har dem.
Men hvor tjekket kunne det lige være, at servere sine helt egne pølser, som man nænsomt har krydret med alle ens yndlingsingredienser. Her er det vel egentlig kun fantasien der sætter grænser, men jeg skal først og fremmest finde mig noget tarm. Om det hedder pølsetarm, svinetarm, medistertarm eller noget helt fjerde aner jeg ganske enkelt ikke, men det findes der heldigvis fagfolk som har styr på, så jeg skal i den nærmeste fremtid, forhåbentlig i morgen, ned til en god slagter og finde ud af hvad kilo... næh, vel nærmere meter-prisen er på sådan noget.
Dernæst tror jeg at jeg skal finde en grundopskrift til en god pølse, som jeg så efterfølgende kan krydre med hvad mit hjerte begærer. Jeg har ikke kigget på forhånd, men jeg er næsten sikker på at der er noget godt at komme efter, i den bog som min mor ofte har brugt under hendes madlavning. Og hvor heldig er jeg lige, at min kone tog den bog med ind i ægteskabet. Jeg er sikkert ikke den eneste der kender den:
Når opskrift og tarm er fundet, så skal jeg jo have remedierne til at spille sammen og til det formål, må jeg igen takke min kone for at være hurtig på aftrækkeren, da vi skulle beslutte os for hvordan de gavekort vi modtog i bryllupsgave skulle bruges. Din bedste ven i køkkenet må og skal hedde Kenwood! Det bæst vi har ser således ud:
I og for sig er det et simpelt apparat, men den har så stærk en motor at den ville kunne blande cement som var det creme fraiche (overdrivelse fremmer... Den er i hvert fald bad ass!) Så den skal jeg selvfølgelig bruge til at lave farsen. Men det som gør maskinen endnu smartere er nemlig alt tilbehøret:
Jeg ved dårligt nok hvad halvdelen af tingene er til, men jeg ved dog at de sorte cylinderformede anordninger i venstre side af billedet, på en eller anden måde, er beregnet til at få fars i tarm. Så det tegner jo til at blive et spændende projekt.
Så jeg skal finde noget tarm, grave alle mine yndlingskrydderier frem og så potentielt se om jeg kan invitere nogle gæster til pølsesmagning. Og nu må man gerne finde på jokes om afføring!
Jeg skal lave mine egne pølser
Grillsæsonen er over os og det betyder at man ikke kan afholde en grillsession, uden at smide et par lækre pølser på grillen. Min personlige favorit lige for tiden, er en tyk cheddarostepølse af et mærke som vistnok hedder Midgård. Den er utroligt smagfuld og osten indeni lækker og næsten flydende, forudsagt at man griller dem korrekt naturligvis. De fleste supermarkeder har dem.
Men hvor tjekket kunne det lige være, at servere sine helt egne pølser, som man nænsomt har krydret med alle ens yndlingsingredienser. Her er det vel egentlig kun fantasien der sætter grænser, men jeg skal først og fremmest finde mig noget tarm. Om det hedder pølsetarm, svinetarm, medistertarm eller noget helt fjerde aner jeg ganske enkelt ikke, men det findes der heldigvis fagfolk som har styr på, så jeg skal i den nærmeste fremtid, forhåbentlig i morgen, ned til en god slagter og finde ud af hvad kilo... næh, vel nærmere meter-prisen er på sådan noget.
Dernæst tror jeg at jeg skal finde en grundopskrift til en god pølse, som jeg så efterfølgende kan krydre med hvad mit hjerte begærer. Jeg har ikke kigget på forhånd, men jeg er næsten sikker på at der er noget godt at komme efter, i den bog som min mor ofte har brugt under hendes madlavning. Og hvor heldig er jeg lige, at min kone tog den bog med ind i ægteskabet. Jeg er sikkert ikke den eneste der kender den:
Når opskrift og tarm er fundet, så skal jeg jo have remedierne til at spille sammen og til det formål, må jeg igen takke min kone for at være hurtig på aftrækkeren, da vi skulle beslutte os for hvordan de gavekort vi modtog i bryllupsgave skulle bruges. Din bedste ven i køkkenet må og skal hedde Kenwood! Det bæst vi har ser således ud:
I og for sig er det et simpelt apparat, men den har så stærk en motor at den ville kunne blande cement som var det creme fraiche (overdrivelse fremmer... Den er i hvert fald bad ass!) Så den skal jeg selvfølgelig bruge til at lave farsen. Men det som gør maskinen endnu smartere er nemlig alt tilbehøret:
Jeg ved dårligt nok hvad halvdelen af tingene er til, men jeg ved dog at de sorte cylinderformede anordninger i venstre side af billedet, på en eller anden måde, er beregnet til at få fars i tarm. Så det tegner jo til at blive et spændende projekt.
Så jeg skal finde noget tarm, grave alle mine yndlingskrydderier frem og så potentielt se om jeg kan invitere nogle gæster til pølsesmagning. Og nu må man gerne finde på jokes om afføring!
mandag den 20. juni 2011
Et tørrestativ
Så blev det mandag morgen og det er tid til at få afsluttet første uge af min stræben efter at blive en rigtig mand.
De sidste skridt mod det endelige resultat var ikke helt problemfrie, da jeg for det første kun havde stolpebeton nok til det ene hul. Til gengæld kom den første pæl til at stå rigtig flot, så den var jeg godt tilfreds med. Monteringen af pæl nr. 2 derimod, var dog ikke helt så simpel en tjans, som den første, da jeg kom til at skubbe (meget) lidt til den, mens jeg hældte betonen i hullet. Det resulterede i at pælen kom til at stå (meget) lidt skævt og gjorde det noget nær umuligt at rette den op. Men egen snarrådighed gjorde hvad den kunne for at rette den op, ved at binde selve tørresnoren rundt om pælen og så stramme den til om vores æbletræ natten over, i håb om at det kunne rette den ud. Det hjalp (meget) lidt, men alternativet er at save pælen af, dække betonen med jord og lade som om det aldrig er sket. Men min selverkendelse kom i vejen, så min kone og jeg blev enige om at den ikke var så skæv, at vi ikke kunne leve med det.
Begge pæle er i jorden, betonen er tør og sidste skridt mod et færdigt resultat nærmer sig, da hele essensen af stativet skal på plads; tørresnoren! En simpel men kraftig anordning som påbyder at man selv laver en løkke for enden af snoren og så ellers strammer til. Her fandt jeg ud af, at man sagtens kan stramme den over et par gange. Først prøvede jeg enemand (for det gør rigtige mænd jo) og synes at snoren blev ganske stram, men efter at stativet med snor havde stået lidt, måtte jeg erkende at jeg nok godt kunne stramme den lidt yderligere. Som sagt så gjort, så jeg tog løkken af i den ene ende, strammede yderligere op og blev endnu engang tilfreds. Færdig arbejde, tænkte jeg indtil jeg fik mine venner Marianne og Benjamin på besøg, som påpegede, at snoren på det ellers flotte tørrestativ da sad lidt løs. Et lille slag i maven, men de havde fuldstændig ret. Jeg tyede til at bede Benjamin om en hånd og i fælles flok, fik vi strammet tørresnoren så godt til som vi kunne og al den overskydende tørresnor kan man se på billedet herunder.
Med snoren strammet helt ud er det tid til at få afsløret det endelige resultat. Det tog mig en uge og en del besvær, men stædighed og vilje fik mig igennem mit hidtil mest ambitiøse byggeprojekt. En simpel tjans for mange, men for mig en kæmpe udfordring.
Lad mig præsentere: Et tørrestativ
Sådan ser ud ud og som jeg nævnte, så kan man se at den højre pæl, hælder en lille bitte smule til højre, men det kan ikke spolere den glæde og tilfredshed jeg har over hele resultatet. Første uge overstået og jeg gør klar til at afsløre mit næste projekt i morgen. Jeg regner med at det bliver noget med tarme...
De sidste skridt mod det endelige resultat var ikke helt problemfrie, da jeg for det første kun havde stolpebeton nok til det ene hul. Til gengæld kom den første pæl til at stå rigtig flot, så den var jeg godt tilfreds med. Monteringen af pæl nr. 2 derimod, var dog ikke helt så simpel en tjans, som den første, da jeg kom til at skubbe (meget) lidt til den, mens jeg hældte betonen i hullet. Det resulterede i at pælen kom til at stå (meget) lidt skævt og gjorde det noget nær umuligt at rette den op. Men egen snarrådighed gjorde hvad den kunne for at rette den op, ved at binde selve tørresnoren rundt om pælen og så stramme den til om vores æbletræ natten over, i håb om at det kunne rette den ud. Det hjalp (meget) lidt, men alternativet er at save pælen af, dække betonen med jord og lade som om det aldrig er sket. Men min selverkendelse kom i vejen, så min kone og jeg blev enige om at den ikke var så skæv, at vi ikke kunne leve med det.
Begge pæle er i jorden, betonen er tør og sidste skridt mod et færdigt resultat nærmer sig, da hele essensen af stativet skal på plads; tørresnoren! En simpel men kraftig anordning som påbyder at man selv laver en løkke for enden af snoren og så ellers strammer til. Her fandt jeg ud af, at man sagtens kan stramme den over et par gange. Først prøvede jeg enemand (for det gør rigtige mænd jo) og synes at snoren blev ganske stram, men efter at stativet med snor havde stået lidt, måtte jeg erkende at jeg nok godt kunne stramme den lidt yderligere. Som sagt så gjort, så jeg tog løkken af i den ene ende, strammede yderligere op og blev endnu engang tilfreds. Færdig arbejde, tænkte jeg indtil jeg fik mine venner Marianne og Benjamin på besøg, som påpegede, at snoren på det ellers flotte tørrestativ da sad lidt løs. Et lille slag i maven, men de havde fuldstændig ret. Jeg tyede til at bede Benjamin om en hånd og i fælles flok, fik vi strammet tørresnoren så godt til som vi kunne og al den overskydende tørresnor kan man se på billedet herunder.
Med snoren strammet helt ud er det tid til at få afsløret det endelige resultat. Det tog mig en uge og en del besvær, men stædighed og vilje fik mig igennem mit hidtil mest ambitiøse byggeprojekt. En simpel tjans for mange, men for mig en kæmpe udfordring.
Lad mig præsentere: Et tørrestativ
Sådan ser ud ud og som jeg nævnte, så kan man se at den højre pæl, hælder en lille bitte smule til højre, men det kan ikke spolere den glæde og tilfredshed jeg har over hele resultatet. Første uge overstået og jeg gør klar til at afsløre mit næste projekt i morgen. Jeg regner med at det bliver noget med tarme...
onsdag den 15. juni 2011
Stabilgrus
Så kom pæleboret godt og grundigt til sin ret. Hullerne er udgravet og bjælkerne til stativet er samlet.
Jeg måtte dog slå bremsen i, da jeg kom til at gøre noget meget umandigt, nemlig at læse forud i manualen (skam på mig...). Manualen siger at man ikke bare kan stille pælene i hullerne og så dække til med stolpebetonen, men at man derimod skal fylde grus i bunden af hullet først. Det skal man fordi regnvand ellers vil hobe sig op i bunden af hullet og så give fugtskader på træet. Det er selvfølgelig en af de ting som giver mening når jeg får det forklaret, men som jeg aldrig ville have skænket en tanke, før stativet ville have ligget flækket på langs over græsplænen.
Jeg har forsøgt at finde et sted i lokalområdet, som handler med stabilgrus (Der er åbenbart også forskel på grus. Who knew?!), i håb om at min kone kam samle noget op på vejen hjem fra arbejde i dag, men det kræver nogle kedelige omveje, så om jeg får fortsat projektet i dag, eller om jeg må vente til jeg får fremskaffet gruset senere på ugen må tiden vise.
Så indtil videre er der ihvertfald to idiotfælder i haven.
Jeg måtte dog slå bremsen i, da jeg kom til at gøre noget meget umandigt, nemlig at læse forud i manualen (skam på mig...). Manualen siger at man ikke bare kan stille pælene i hullerne og så dække til med stolpebetonen, men at man derimod skal fylde grus i bunden af hullet først. Det skal man fordi regnvand ellers vil hobe sig op i bunden af hullet og så give fugtskader på træet. Det er selvfølgelig en af de ting som giver mening når jeg får det forklaret, men som jeg aldrig ville have skænket en tanke, før stativet ville have ligget flækket på langs over græsplænen.
Jeg har forsøgt at finde et sted i lokalområdet, som handler med stabilgrus (Der er åbenbart også forskel på grus. Who knew?!), i håb om at min kone kam samle noget op på vejen hjem fra arbejde i dag, men det kræver nogle kedelige omveje, så om jeg får fortsat projektet i dag, eller om jeg må vente til jeg får fremskaffet gruset senere på ugen må tiden vise.Så indtil videre er der ihvertfald to idiotfælder i haven.
Stolpebeton
Jeg græmmer mig... Da jeg startede mit tørrestativsprojekt, havde jeg en tvivl om hvorvidt jeg skulle anskaffe mig cement, beton eller noget helt tredje. Det viser sig nu at jeg må give min kone et kæmpe tak, for at minde mig om at vi allerede havde anskaffet os det fornødne materiale:
STOLPEBETON
STOLPEBETON
Et ligeså åbenlyst ord som pælebor. Og der er endda en udførlig manual på bagsiden af posen, som dog vejer et kvart ton. Men hey, rigtige mænd løfter da bare uden at pive... right?
Klokken er 09:30. Jeg skyller resten af kaffen ned og så skal jeg ud til hullet og komme i omdrejninger med pæleboret.
Hullet ser pt. således ud.
Klokken er 09:30. Jeg skyller resten af kaffen ned og så skal jeg ud til hullet og komme i omdrejninger med pæleboret.
Hullet ser pt. således ud.
tirsdag den 14. juni 2011
Et pælebor
Så har jeg fremskaffet huludgravningsanordningen... et pælebor!I morgen har jeg fri fra arbejde, så der skal jeg forsøge mig med at få fortsat på det 42 cm dybe hul vi har i haven. Målet er som bekendt 90 cm på hver 2 huller.
Jeg skal stadig finde ud af hvilken "klæbrig -> størknet" substans jeg skal bruge til at holde pælene til tørrestativet fast i jorden med, men mon ikke jeg kan høre mig lidt rundt. Har allerede fået en (lidt usikker) teori, men jeg vil altså gerne have gjort det rigtigt i første forsøg...
Det har været ganske tørt i dag og bliver det også i morgen (i hvert fald ifølge www.dmi.dk), så jeg skal også have haveslangen ud og blødgøre leret, så jeg nemmere kan komme igennem med pæleboret.
Jeg er spændt på at se om jeg kan komme langt nok ned, men holder da hovedet højt.
God tirsdag!
At grave et hul
Jeg fik dårligt nok slukket computeren i går, før min kone fremlagde en glimrende ide til mit første projekt. Lige præcis sådan noget som jeg har brug for. Jeg skal nemlig:
Sætte vores nyindkøbte tørrestativ op i haven
Umiddelbart simpelt nok, men lad mig alligevel forklare hvad der egentlig skal ske: Jeg skal grave 2 huller i haven, hvori jeg fastsætter 2 træbjælker som så sættes ordentligt fast med noget beton/cement (jeg ved ikke hvad forskellen er på de to, men det finder jeg vel ud af). Når de sidder godt nok fast, spænder jeg så 2 snore imellem dem og vupti, så er der tørrestativ.
Selve projektet tror jeg faktisk at jeg er i stand til at klare, men det som i alle dage har været min akilleshæl, er at jeg er en doven slambert, som ikke formår "at komme i gang". Men nu skal det være!
Først og fremmest skal jeg have fat på en rigtig rar mand ved navn Hans, som jeg har ladet mig fortælle er den stolte ejer, af sådan et kæmpe bor til at grave huller i jorden med (denne har garanteret et navn og det håber jeg også på at lære). Min kone og jeg havde allerede forsøgt os med at grave hullerne med en almindelig skovl/spade (Igen... Hvad er forskellen?), men det fik os kun 42 cm ned, før vi stødte på en bunker lavet af tigerpanser... øh, jeg mener ler! Det burde dette bor kunne hjælpe med.
Dernæst skal jeg undersøge hvilket materiale der skal bruges til at fastsætte bjælkerne, som sagt cement eller beton (eller asfalt...?), aner ikke hvilken, men det skal jeg finde ud af. Jeg forudser at arbejdet med dette flydende/faste materiale kommer til at kræve et par forsøg og jeg skal nok prøve at huske mig på at udødeliggøre eventuelle fuck-ups med nogle billeder.
Dyb indånding og så i gang med første skridt på vej mod at blive en rigtig mand!
Sætte vores nyindkøbte tørrestativ op i haven
Umiddelbart simpelt nok, men lad mig alligevel forklare hvad der egentlig skal ske: Jeg skal grave 2 huller i haven, hvori jeg fastsætter 2 træbjælker som så sættes ordentligt fast med noget beton/cement (jeg ved ikke hvad forskellen er på de to, men det finder jeg vel ud af). Når de sidder godt nok fast, spænder jeg så 2 snore imellem dem og vupti, så er der tørrestativ.
Selve projektet tror jeg faktisk at jeg er i stand til at klare, men det som i alle dage har været min akilleshæl, er at jeg er en doven slambert, som ikke formår "at komme i gang". Men nu skal det være!
Først og fremmest skal jeg have fat på en rigtig rar mand ved navn Hans, som jeg har ladet mig fortælle er den stolte ejer, af sådan et kæmpe bor til at grave huller i jorden med (denne har garanteret et navn og det håber jeg også på at lære). Min kone og jeg havde allerede forsøgt os med at grave hullerne med en almindelig skovl/spade (Igen... Hvad er forskellen?), men det fik os kun 42 cm ned, før vi stødte på en bunker lavet af tigerpanser... øh, jeg mener ler! Det burde dette bor kunne hjælpe med.
Dernæst skal jeg undersøge hvilket materiale der skal bruges til at fastsætte bjælkerne, som sagt cement eller beton (eller asfalt...?), aner ikke hvilken, men det skal jeg finde ud af. Jeg forudser at arbejdet med dette flydende/faste materiale kommer til at kræve et par forsøg og jeg skal nok prøve at huske mig på at udødeliggøre eventuelle fuck-ups med nogle billeder.
Dyb indånding og så i gang med første skridt på vej mod at blive en rigtig mand!
mandag den 13. juni 2011
Hvad vil det sige at være en rigtig mand?
Jeg har påtaget mig en udfordring.
Delvist inspireret at min forstående (læs: tålmodige) kone, men ligeså meget af det faktum at jeg har lært en masse ting, i den tid jeg har været sammen med hende. Ting som jeg selv og mine omgivelser mener at jeg burde have lært for længe siden. For hold dog fast hvor er jeg nær håbløst bagefter, når det kommer til et helt særligt emne;
de helt basale maskuline dyder!
Det har taget mig et forhold på snart 5 år at lære at hamre søm i en væg, grille bøffer uden at de bliver forbrændte, lappe et cykeldæk, spise hvidløg uden at lave grimasser, forstå hvad koblingen i en bil gør og listen fortsætter. Jeg er på en eller anden måde gået glip af alt dette, som burde være den største selvfølge.
Det skal der rettes op på!
Det er i dag mandag d. 13. juni og min udfordring lyder således:
Hver tirsdag skal jeg formulere mig "et maskulint mål", som jeg derpå har 5 dage til at forberede mig på. Søndag skal det udføres og mandag fortæller jeg så om hele oplevelsen her på bloggen.
Måske fejler jeg miserabelt. Måske kommer jeg i bedre kontakt med mine maskuline sider. Måske bliver jeg endda et bedre menneske... Vi får se.
Jeg ved ikke endnu hvad min første udfordring skal være, men måske min kone vil være behjælpelig med at finde på ideer. Jeg vender tilbage i morgen, når første projekt bliver annonceret. Så får vi se hvad jeg finder på! Hvis man læser dette, må man meget gerne komme med forslag til hvad jeg kan foretage mig. Det skal dog ikke gå for hårdt ud over pengepungen, men kom endelig frisk med nogle ideer.
Jeg går i tænkeboks/seng!
Delvist inspireret at min forstående (læs: tålmodige) kone, men ligeså meget af det faktum at jeg har lært en masse ting, i den tid jeg har været sammen med hende. Ting som jeg selv og mine omgivelser mener at jeg burde have lært for længe siden. For hold dog fast hvor er jeg nær håbløst bagefter, når det kommer til et helt særligt emne;
de helt basale maskuline dyder!
Det har taget mig et forhold på snart 5 år at lære at hamre søm i en væg, grille bøffer uden at de bliver forbrændte, lappe et cykeldæk, spise hvidløg uden at lave grimasser, forstå hvad koblingen i en bil gør og listen fortsætter. Jeg er på en eller anden måde gået glip af alt dette, som burde være den største selvfølge.
Det skal der rettes op på!
Det er i dag mandag d. 13. juni og min udfordring lyder således:
Hver tirsdag skal jeg formulere mig "et maskulint mål", som jeg derpå har 5 dage til at forberede mig på. Søndag skal det udføres og mandag fortæller jeg så om hele oplevelsen her på bloggen.
Måske fejler jeg miserabelt. Måske kommer jeg i bedre kontakt med mine maskuline sider. Måske bliver jeg endda et bedre menneske... Vi får se.
Jeg ved ikke endnu hvad min første udfordring skal være, men måske min kone vil være behjælpelig med at finde på ideer. Jeg vender tilbage i morgen, når første projekt bliver annonceret. Så får vi se hvad jeg finder på! Hvis man læser dette, må man meget gerne komme med forslag til hvad jeg kan foretage mig. Det skal dog ikke gå for hårdt ud over pengepungen, men kom endelig frisk med nogle ideer.
Jeg går i tænkeboks/seng!
Abonner på:
Opslag (Atom)