Et tørrestativ

Så blev det mandag morgen og det er tid til at få afsluttet første uge af min stræben efter at blive en rigtig mand.

De sidste skridt mod det endelige resultat var ikke helt problemfrie, da jeg for det første kun havde stolpebeton nok til det ene hul. Til gengæld kom den første pæl til at stå rigtig flot, så den var jeg godt tilfreds med. Monteringen af pæl nr. 2 derimod, var dog ikke helt så simpel en tjans, som den første, da jeg kom til at skubbe (meget) lidt til den, mens jeg hældte betonen i hullet. Det resulterede i at pælen kom til at stå (meget) lidt skævt og gjorde det noget nær umuligt at rette den op. Men egen snarrådighed gjorde hvad den kunne for at rette den op, ved at binde selve tørresnoren rundt om pælen og så stramme den til om vores æbletræ natten over, i håb om at det kunne rette den ud. Det hjalp (meget) lidt, men alternativet er at save pælen af, dække betonen med jord og lade som om det aldrig er sket. Men min selverkendelse kom i vejen, så min kone og jeg blev enige om at den ikke var så skæv, at vi ikke kunne leve med det.

Begge pæle er i jorden, betonen er tør og sidste skridt mod et færdigt resultat nærmer sig, da hele essensen af stativet skal på plads; tørresnoren! En simpel men kraftig anordning som påbyder at man selv laver en løkke for enden af snoren og så ellers strammer til. Her fandt jeg ud af, at man sagtens kan stramme den over et par gange. Først prøvede jeg enemand (for det gør rigtige mænd jo) og synes at snoren blev ganske stram, men efter at stativet med snor havde stået lidt, måtte jeg erkende at jeg nok godt kunne stramme den lidt yderligere. Som sagt så gjort, så jeg tog løkken af i den ene ende, strammede yderligere op og blev endnu engang tilfreds. Færdig arbejde, tænkte jeg indtil jeg fik mine venner Marianne og Benjamin på besøg, som påpegede, at snoren på det ellers flotte tørrestativ da sad lidt løs. Et lille slag i maven, men de havde fuldstændig ret. Jeg tyede til at bede Benjamin om en hånd og i fælles flok, fik vi strammet tørresnoren så godt til som vi kunne og al den overskydende tørresnor kan man se på billedet herunder.
Med snoren strammet helt ud er det tid til at få afsløret det endelige resultat. Det tog mig en uge og en del besvær, men stædighed og vilje fik mig igennem mit hidtil mest ambitiøse byggeprojekt. En simpel tjans for mange, men for mig en kæmpe udfordring.

Lad mig præsentere: Et tørrestativ

Sådan ser ud ud og som jeg nævnte, så kan man se at den højre pæl, hælder en lille bitte smule til højre, men det kan ikke spolere den glæde og tilfredshed jeg har over hele resultatet. Første uge overstået og jeg gør klar til at afsløre mit næste projekt i morgen. Jeg regner med at det bliver noget med tarme...