Nye tider

Så er der nyt fra det maskuline handyr, som har haft ikke så få oplevelser de sidste par måneder. Vi skal helt tilbage til august, for at finde mit seneste indlæg (som iøvrigt fejlede voldtsomt), så det er vist på høje tid at jeg får luftet ud, inden vi træder ind i "lilledecember", altså november!

---

Jeg har allerede sagt det på facebook, men jeg gør det lige igen her: Undskyld at jeg ikke har været mere tilstede.

Tilbage i slutningen af juni fik jeg en rigtig kedelig besked på mit arbejde. Formuleringen lød noget i stil med, "som følge af omstukturering..." og ja, resten kan man vel næsten gætte. Pr. i morgen er jeg officielt ledig, til trods for en ihærdig jobjagt. Jeg har besluttet mig for at mit fokus skal være på de nye udfordringer jeg nu kan finde andetsteds og at jeg på intet tidspunkt har tænkt mig at klynke over det. Det gavner ingen!

Men det er hovedårsagen til at jeg ikke har været mere aktiv på bloggen. Hvert overskydende minut jeg har haft de sidste mange måneder, har været brugt på at søge jobs, både på internetportalerne, ved at "stemme dørklokker" med et udskrevet CV og ved at trække på mit netværk. Intet har hjulpet, så jeg går en usikker fremtid i møde, men det bliver som sagt med høj pande og en optimistisk forestilling om at situationen ender lykkeligt.

---

Følger man mig på facebook, vil man måske have set at jeg er igang med at forsøge mig med et vægttab. En hel uges åben buffet resulterede i, at jeg fik trukket min kampvægt et lille hak over 0,1 ton, nærmere besemt 103,3 kilo. Jeg er begyndt at løbe nogle ture 2-3 gange om ugen, jeg spiser en masse frugt og grøntsager og har generelt skruet MEGET ned for alt hvad der ligner slik, chips, chokolade, sodavand, bacon (suk... bacon), fyraftensbajer, fløde, flæskesvær, pandekager, brun sovs... ... ... Ja, helt ude af mit system er det ikke. Det kan bedst sammenlignes med mit rygestop for lidt over 2 år siden; selvom jeg ikke er sulten, så råber maven efter salt og sukker. Men rigtige mænd kan modstå fristelsen!


Søndag eftermiddag var jeg ramt af en tønde tømmermænd, da jeg havde været i Parken og téet mig åndsvagt, sammen med ca. 30.000 hvidklædte festaber, til hvad der for mig er en af årets absolut største begivenheder, Sensation White! Den pågældende søndag havde jeg et helt naturligt behov for al det ulækre snask, som man føler man kan indtage, efter en sædvanlig højrejåndsbrandert, så jeg lagde vejen forbi McDonald's på hovedbanen og bestilte 2 eksemplarer af den tarveligste undskyldning for en burger, som familierestauranten overhovedet kan fremskylle... undskyld, fremskynde; McBacon til 20 kr. stykket. For første gang nogensinde i mit liv, har jeg levnet et måltid fra den gyldne måge. Den ene "burger" blev kækt slynget ned, men burger nummer 2 nåede jeg kun lidt over halvvejs med, før jeg kiggede på den og tænkte at jeg egentlig nok var bedre stillet, uden resten af den syntetisklugtende plastikklapsammen svælgende rundt i mit indre. Lige så væmmet som jeg var, lige så glad var jeg for at kunne se fornuften i, at det er ok at lade være med at spise op! En god huskeregel, som jeg har påtaget mig!

---

Jeg er også nødt til lige at dele mine tanker vedrørende fænomenet movember, som altså går ud på at lade sit overskæg gro i hele november, med det formål "at skabe opmærksomhed og indsamle vigtige midler til støtte af mænds helbredsproblemer" (citeret fra dk.movember.com).

Jeg synes altså det er plat.

Jeg kommer mest af alt til at tænke på de irriterende statusopdateringer, som kvinder verden over bliver dikteret til at skulle skrive 1 gang om året, såsom hvor de helst parkerer deres håndtaske, hvor lang tid de er om at sætte hår, om skostørrelsen stemmer overens med bh-størrelsen og om ikke snart køkkenbordet skal males (?)

Det er useriøst og det har et navn: slacktivisme

Jeg beundrer folk der rent faktisk gør en forskel, men at lade skovsneglen vokse, at gå med et gult armbånd, eller klikke ind på hjemmesider, hvis reklameindtægter går til gode formål, er simpelthen så tyndt som det kan være. Hvis du vil hjælpe mænd med "helbredsproblemer" (hvad det så end er), så giv penge til kræftens bekæmpelse og prøv og hør andre om de ikke også vil gøre det samme, men at droppe barberingen for et statement, er i min bog simpelthen for tyndt. Det kan selvfølgelig også være at hele arrangementet har en dybere mening, men set udefra med mine øjne, så ligner det altså bare en flad undskyldning for at være en doven slambert.

Jeg har ladet mit fuldskæg vokse i et par uger nu, fordi jeg ER en doven slambert. Jeg plejer først at barbere mig, når min kone ikke gider kysse på mig længere...

Jeg hanker lidt op i mig selv og ser om jeg ikke kan opdatere bloggen lidt oftere, men da det meste af min tid bruges på jobjagt, så tør jeg ikke love hvornår jeg igen finder tiden til det. Men hvis du stadig er med mig, til trods for den lange pause, så skal der lyde en kæmpe stor tusind tak! Husk at du også er mere end velkommen til at efterlade kommentarer, både her på bloggen og på facebook

Sovsen skiller

Lad det være sagt med det samme: Det er skide svært at lave sin egen bearnaise.

Med liv og sjæl og en ukuelig optimisme, mente jeg at det da måtte være en smal sag, især med de simple instrukser jeg har fundet rundt omkring på nettet. Men ak... Jeg har fejlet voldsomt. Jeg har brugt 3 forsøg indtil videre og alle 3 er endt med bogstaveligt at blive skyllet i vasken.

Jeg har dokumenteret mit 3. forsøg, i håb om at jeg ville gøre mig ekstra umage og resultatet kan ses herunder:



Jeg tvivler på at jeg får givet den et 4. forsøg i dag, da min motivation af åbenlyse årsager er faldet til jorden med et plask. Jeg kan selvfølgelig tage ned i byen, iført hatten lavet af skam, og investere i Knorr's pulvervariant, men det kommer til at gøre ondt på indersiden af min brystkasse. Jeg må og skal mestre denne familiære spise, så jeg vil granske nettet for yderligere tips og opskrifter, i håb om at finde et alternativ som jeg rent faktisk kan mestre.

Hvis du sidder derude og ved hvordan man laver en idiotsikker bearnaise sovs, så tøv ikke med at kommentere her på bloggen eller på Facebook.

P.S. & note-to-self: Når jeg fremover laver videoer, må jeg hellere lave mig et manuskript før jeg går igang. Den der "bide i løg" kommentar er jeg ikke helt tilfreds med...

Bearnaise sovs

Middagen er serveret.

Du har en dejlig stor rød bøf, lækre ovnbagte kartofler med rigeligt salt og dine favorit grøntsager i kogt form på en tallerken så stor, at du skammer dig en smule. Bøffen er så mør, at du føler den kan spises med ske, kartoflerne så sprøde at du føler dig obligeret til at benytte dem som snacks senere og det grønne fyld drypper stadig at kogevandet, men alligevel findes der noget, som kan løfte herligheden op på et niveau over det jeg kalder "guddommelig spise".

Ind fra højre kommer den til-anledningen-producerede sovseskål, fyld til randen med den vulgære klæbrige substans, med kørvel, skalotteløg, eddike og en absurd mængde smør der tilsammen udgør fænomenet/vidunderet/delikatessen, som elskes af alle uanset alder, herkomst og øjensynlig også størrelse: Bearnaise sovsen.

Og sådan en kunne jeg godt tænke mig at kunne lave!

Jeg har fundet mig en masse opskrifter, hvor jeg gerne vil prøve så mange som muligt af, i håb om at finde den suverænt bedste. Jeg vil søge råd på de gængse hjemmesider med opskrifter, blogs skrevet af husmødre, brødrene Price, Bo Beck og måske endda jeg også kan lure nogle tricks af fra svigerfar, der endnu ikke har præsteret at skuffe mig med en sovs.

I morgen (onsdag) har jeg fri fra arbejde, så der vil jeg tage ud og handle det forskellige ingredienser og så bruge dagen på at kreere den bedste sovs muligt efter mine sparsomme evner. Søndag har jeg forhåbentlig fundet et resultat jeg kan være tilfreds med og så vil jeg benytte mig af min kones sarte smagsløg, til officielt at vurdere kvaliteten af min helt egen bearnaise sovs.

Om det bliver lige så omfattende som mit pølseprojekt, vil tiden vise. HVis man har nogle tricks eller vil advare mig om nogle faldgruber som man nemt kan falde i, så læg gerne en kommentar her på bloggen, eller på Facebook.

Neglebidning

En hel uge har stået på, med svedeture, dårligt humør og en konstant følelse af at mine fingre burde være tættere på mine læber. Især manglen på en lille stav at sutte på, har været... Nej vent, det var vist mit rygestop for 2 år siden!

Det handler naturligvis om min oldgamle vane; neglebidning og -pilning.

Jeg må krybe til korset og blankt indrømme at jeg faldt i et par gange, "heldigvis" dog kun på tommelfingrene, hvilket vil sige at der er forbløffende meget af "det hvide" ude på spidsen af resten af neglene, i forhold til hvad der var for blot en uge siden. Det er selvfølgelig kun en blid start og skal man bryde vaner, gælder det om at holde helt op og ikke bare falde i et par gange, som jeg desværre gjorde. Jeg skal selvfølgelig prøve at holde den nu og værdsætte min kones indsats for at hjælpe, ved hele tiden at hviske "ikke neglene", når hun hører den velkendte klik-lyd. Så må jeg benytte mig af min slatne viljestyrke, når hun ikke er tilstede.

Billedet yder ikke de reelle kendsgerninger retfærdighed, men jeg kan forsikre om at det kan føles og hvor akavet det end kan lyde, så synes jeg faktisk at det føles underligt, sandsynligvis fordi jeg ikke har været vant til andet. Men det første spæde skridt mod friske negle er taget.

Nu skal jeg så i tænkeboks og finde ud af hvad jeg skal bruge denne uge til. Håber på at vende tilbage senere i dag, ellers bliver det nok først i morgen aften.

Husk også at man kan synes godt om En rigtig mand på facebook hvor jeg løbende opdaterer hvordan mine projekter skrider frem samt stikker lidt dybere i hvad der ellers gør en rigtig mand, og så er man velkommen til at lægge kommentarer både her og på Facebook, hvis man har spørgsmål, kommentarer eller ideer til hvilke mandlige projekter jeg kan tage mig til!

At bryde en vane

En af de største udfordringer jeg har overvundet, gjorde jeg for ca. 2 år siden, da jeg besluttede mig for at lægge smøgerne på hylden. Min kone skulle 4 uger til USA og det efterlod mig med en gylden mulighed for at tage en kold tyrker og få al den tarvelige hverdagsnarko ud af kroppen. Med hjælp fra en kammerat lykkedes det og jeg er i dag 100% røgfri. Jeg har stadig lyst til at ryge en afslappende cigaret, men det erpå samme måde som jeg har lyst til chips; det er ret nemt at sige nej tak.

Jeg har dog en anden vane, som har stået på i endnu længere tid og som jeg derfor frygter bliver endnu støre udfordring at sætte en stopper for. Jeg vil lade billedet tale for sig selv:


Neglebidning har været min kæphest, så længe jeg kan huske. Da jeg var mindre, advarede min mor mig om at pigerne ikke ville holde mig i hånden, hvis jeg fortsatte med at bide negle. Det mente jeg naturligvis var noget sludder, men når jeg i dag ser min kones ansigtsudtryk, hvis min hånd kommer for tæt på tænderne, så er jeg ikke i tvivl om at der er noget om snakken.

Nu skal det være slut. Neglene skal vokse tilbage og være ordentlige at se på igen. Det gør det også nemmere at klø mig selv.

Der er nogle forskellige metoder til at stoppe, hvor en af de mest kendte er at smøre noget skidtsmagende på sine negle, som derved forhindrer "patienten" i at putte fingrene i munden. Jeg har en kedelig ide om, at ting jeg rører ved så også vil begynde at lugte, så den dropper jeg. Så er der nogle mere primitive løsninger, som at gå med handsker, men nu er det sommer, så det bliver ikke aktuelt heller.

Jeg tror dog at jeg vælger den samme løsning, som jeg gjorde ved mit rygestop: Kold tyrker. Ingen hælpemidler, kun viljestyrke. Vi får se hvordan det ender. Billedet foroven er fra tirsdag morgen og jeg poster et billede igen, når ugen er omme og så vil det billede forhåbentlig tale sit eget sprog...

Et selvmål

Jeg har ikke været særlig aktiv på bloggen i denne uge og det skyldes en så god grund, at den også er blevet en vigtig lektie, som jeg hermed giver videre:

Man kan og bør ikke simulere en interesse

Flere gange i denne uge gik jeg og tænkte på hvordan jeg skulle finde en interessant vinkel, på min nyfundne interesse og hver gang løb jeg panden mod en mur, da jeg simpelthen ikke kunne finde noget som jeg selv fandt interessant. Jeg kunne have læst op på klubbens historie og fundet højdepunkter, som jeg kunne bruge til at underbygge mit argument, for at vælge den klub som jeg gjorde. Jeg kunne have lavet baggrundstjek på spillertruppen og fundet stærke profiler, som jeg kunne have dannet mig personlige meninger om. Jeg kunne endda have gidet at høre dagens kamp i radioen, men jeg kunne bare ikke løsrive mig fra det spil Risk, som jeg havde iværksat på min telefon.


Jeg er nødt til at indse at jeg bare ikke kan engagere mig i noget, som jeg finder håbløst uinteressant. Jeg har dog besluttet mig for at jeg stadig vil supporte FC Nordsjælland, men på ingen måde med den passion, som jeg helt oprigtigt misunder andre mænd at besidde. Jeg må vente til der er EM i 2012, hvor min beherskede kærlighed til sporten, nok skal komme til sin ret. Klubsport kan jeg ikke hidse mig op over, men når landsholdet går på banen, er jeg altid med til at heppe på de rød/hvide farver.

---

Til gengæld er jeg i denne uge kommet i besiddelse af en helt særlig bog. Den har gjort så stort indtryk på mig, at jeg tænkte den kunne kompensere for min manglende tilstedeværelse. Bogen er fra 1920, har tilhørt min mors forældre og indeholder "Ca. 2000 raad og anvisninger for alle hjem" (efter eget udsagn). Bogen hedder "Spørg mig om Alt!" og den har virkelig svaret på næsten alle udfordringer, man kan støde på i sin dagligdag. Bogen ser således ud:


Jeg vil lige bringe et par uddrag fra bogen, så man har en ide om præcis hvad den indeholder. Har du f.eks. myrer i møblerne, kan du følge rådet her, for at komme problemet til livs:

Mange af rådene er usammenhængende, til trods for at de er nummererede. Hvordan man i sin tid har besluttet at disse 3 råd, skulle lægges i forlængelse af hinanden, vil nok forblive en evig gåde:


Sidst, men ikke mindst; bliver du forpustet når du går op af trapper? Frygt ej, løsningen er her:

Rigtig god søndag. Jeg skal nok finde et ordentligt projekt til næste uge!

Et fodboldhold

Jeg har aldrig været synderligt interesseret i fodbold.

De fleste i min omgangskreds har et hold som de er ethundrede procent dedikerede til og som de følger slavisk i tykt og tyndt. Ofte er ens valg af foretrukkent hold, baseret på sin egen geografiske herkomst; altså skal det gerne være lokalt. Måske fordi man på denne måde, har et spinkelt håb om at støde ind i sine "helte" ned hos den lokale købmand/slagter/beværtning, så man på den måde kan konkludere at atleterne, indtager de samme ristede løg/medistere/Tuborg Classic som en selv.

Har jeg siddet i en forsamling, hvor samtalen er faldet på fodbold, så har jeg alt for ofte måttet løfte øjenbrynene og konkludere, at jeg absolut intet har haft at byde ind med. Indkøb af spillere, resultater fra forrige sæson, offside-reglen og listen fortsætter. Jeg ved noget nær intet.

Det skal være slut!

Nu skal jeg have mig et fodboldhold, som jeg kan bruge tid på at nærstudere, følge trofast og have en masse meninger om. Og jeg har allerede besluttet mig for hvilket hold jeg vil følge.

Af frygt for at blive verbalt stenet af blot 1 af mine (pr. dags dato) 12 følgende, har jeg besluttet at følge det geografiske aspekt, som resten af landet har bestemt er en acceptabel begrundelse for valg af tilhørsforhold. Så here goes:

Fra og med i dag er jeg fan af: FC NORDSJÆLLAND


Skal jeg gå helt ind til hjertet (læs: lokalsamfundet) så burde jeg godt nok holde med AB, men de er ikke i superligaen, så jeg føler mig lovligt undskyldt. Min kone mener dog at jeg bør holde med HB Køge, da vi er bosat i Borup og at jeg derfor bør vælge det mest lokale i forhold til min nuværende placering, men jeg har gransket indad og vurderet at FCN er det rigtige for mig, da jeg helt oprindeligt er fra Søborg/Bagsværd området og der ligger FCN trods alt tættest ved. Og så siger neanderthaleren i mig også, at en tiger til hver en tid kan tæve en svane.

I FCN's første sæsonkamp mod OB, tabte de 0-2 hvilket vidst nok ikke er en skam, da OB er et af de stærke hold i ligaen. Tror jeg... Jeg er godt nok med til at vide, at FC København var suverænt overlegne i forrige sæson og endda leverede rigtig flotte resultater i Champions League. Jeg vurderer at de bliver svære at slå d. 30. juli i Parken. Så tror jeg mere på en sejr d. 24. juli, når AC Horsens kommer på besøg i Farum Arena. Jeg finder næppe lejligheden til at komme på besøg i Arenaen i den nærmeste fremtid, men jeg skal helt sikkert have et par kampe ind på kroppen i løbet af denne sæson.

---

Gennem denne uge vil jeg forsøge at holde mig opdateret på hvad der sker hos mit nyfundne fodboldhold og hvordan konkurrencen ser ud. Pengepungen er ikke ligefrem fyldt for resten af denne måned, så en spillertrøje må også vente, men det giver mig jo også lidt tid til at finde ud af hvilket navn og nummer der skal stå på ryggen!

Rigtig god fornøjelse med Superligaen 2011/2012 til alle fodboldfans, uanset geografisk oprindelse!

En holdning

Jeg har en ide om at rigtige mænd tør sige sin mening og så i øvrigt stå ved den. Indlægget denne søndag har ikke relevans for mine projekter og er udelukkende nogle tanker jeg har fået baseret på de seneste 24 timer.

---

Som jeg skrev om i mit sidste indlæg, så skulle min lørdag bruges i selskab med min kone, nogle af hendes veninder og så 5 utroligt talentfulde popmusikere, i form af verdens suverænt største boyband; Take That.

Som man måske har hørt, så blev koncerten aflyst grundet en dårlig hummer, som gav Robbie Williams tyndskid og opkast. Nyheden blev overbragt til koncertgængerne ude foran indgangene ca. 15 minutter før dørene skulle åbnes. Billedet nedenfor er taget ca. 10 sekunder før nyheden blev overbragt.

Dagen var 100 % dedikeret til denne dag, så jeg mødtes med min kone og hendes veninder foran indgangen kl 6:30 om morgenen. Jeg var officielt nr. 8 i kø og man kan stadig ane tuschen på min højre hånd, som indikerede min plads i køen for de tidligt fremmødte. 11 timer senere havde vi fået ryddet op, alle nummererede gæster fik stillet sig i kø og gjort klar til at blive lukket ind før resten af fanskaren og her kom en af sikkerhedscheferne så ud og gav den dårlige nyhed. Hele lørdagen var spildt væk, en oplevelse for livet misset og med tungt sind vendte vi snuden hjemad.

---

Dette er blot et lille indblik i hvordan min lørdag hang sammen og giver måske også en god ide om hvor spændt jeg var på at komme til den koncert. Jeg var tydeligvis ikke alene da reaktionerne efterfølgende har været mange. Rigtig mange. Og det er da forståeligt.

Men de reaktioner som har påvirket mig mest, og som dette indlæg handler om, er de såkaldte "fans" som har ytret kommentarer som "Robbie burde skamme sig", "Han har fået stjernenykker" eller "Så fik de sig nok lige en fridag".

Jeg får en dårlig smag i munden over disse mennesker, som tydeligvis har været dedikerede fans og som nu indånder skuffelsens bitre essens og derefter spyer den lumreste og mest tjæreindsmurte galde frem, fra den tilfrosne klump af menneskelighed, som de selv kalder "et brændende Take That-hjerte". Der har været "fans" som nu beslutter at boykotte bandet, "fans" som ikke tøver med at stramme sølvpapirshatten og råbe op om konspirationer om at bandmedlemmerne skulle være blevet uvenner og nu aflyser resten af touren og "fans" som med tårerne trillende ned over de håndmalede TT logoer på deres solrøde kinder ytrer et "Fuck dig, Robbie" som var det en fadæse manden intentionelt havde fremprovokeret.

Derudover har medierne også været lynhurtige til at hjælpe de tarveligste rygter godt på vej. Jeg er på ingen måde religiøs, men især Ekstra Bladet har reserveret førsteklasses billetter til helvede med overskrifter som "Robbie færdig med at skide på Danmark", "Take That bliver splittet igen", "Robbie ude af Take That". Rygter af denne slags er modbydelige, især når de kommer fra utroværdige kilder, som tydeligvis ikke har sat sig ind i, hvordan gruppens nylige tilblivelse er hændt. Det var kun planlagt at Robbie skulle være med ved forrige album og denne ene tour. Fremtiden er på ingen måde planlagt, men aviserne poster det som skandaler, selvom fans og "fans" har vidst hvordan det hang sammen siden den første pressemeddelelse om hans tilbagekomst.

Der har også været argumenter for at koncerten sagtens kunne fortsætte uden Robbie, men rigtige fans ved godt at det ville være en hul oplevelse. Touren er baseret på at Robbie er med igen og en "Progress tour" uden Robbie er pandekager uden mel; tynd og usammenhængende. Den rigtige beslutning blev truffet og de rigtige fans ved det godt! Alle de "fans" som nu har besluttet ikke at følge bandet længere, vil ikke blive savnet.

For at opsummere; Lyt aldrig til rygter, hav tillid til at de folk du og andre beundrer træffer de beslutninger som gavner sine fans bedst og lad være med at bakke ud når der er modgang. Selvom alle fans og "fans" af Take That i disse dage er skuffede og knuste, så vær ikke i tvivl om den sammenlagte bitterhed hos de koncertgæster der gik forgæves, ikke kommer i nærheden af den ærgelse bandmedlemmerne sidder med lige nu!

Jeg vil slutte af med mit yndlings Take That nummer, fra deres comeback tour.

Demoen

Jeg har faktisk ikke så meget på hjerte lige i dag. Jeg fik optaget demoen efter planen, resultatet blev rigtig godt og nu mangler jeg bare at få den overført på mail fra min kammerat, som venligt lånte mig sin pult i lørdags, så jeg kan få den sendt ud i verden.

Det endte med at jeg kun fik optaget en enkelt demo, men til gengæld blev jeg så tilfreds med resultatet, at jeg sagtens synes jeg kan være bekendt kun at have den ene.

Det endelige resultat kan jeg desværre ikke afsløre her, da det kræver rettigheder til musikken, som jeg af åbenlyse årsager ikke er i besiddelse af. Så man må bare tage mig på ordet :-)

---

I denne uge har jeg ferie fra arbejdet, så i den forbindelse kunne jeg jo finde mig et tidskrævende projekt, men i stedet tager jeg slacker-løsningen og holder ferie fra min blog. Hvis man vil vide hvad jeg foretager mig i løbet af ferien, så kan man jo finde mig på facebook, ved at klikke på "synes godt om" linket ude i højre side af vinduet, hvor jeg også holder masserne up-to-date på de maskuline gøremål.

Indtil videre er det kun lørdagen som er helt planlagt, da jeg skal med min kone i Parken til Take That koncert. Der er måske mange herrer, som vil mene at det da ikke er spor maskulint at tage til Take That koncert, men det er med god sandsynlighed de samme mænd som ikke oplevede deres Beautiful World Tour tilbage i 2007, hvor de blandt andet optrådte med denne electro house udgave af "Give Good Feeling" (tjek iøvrigt danserne). Det var en sand fest dengang og jeg er sikker på at det bliver endnu større i Parken, især nu hvor Robbie er tilbage.

En DJ

Da ikke alle er lige interesserede i den musik som jeg lytter til, vil jeg i stedet dele historien om hvordan jeg startede min interesse for DJ-faget.

---

I slutningen af 90'erne fandt jeg ud af at jeg aldrig var særlig god til fodbold. Jeg var ikke direkte uduelig, men min tekniske kunnen med en bold var ret hæmmet (og er det stadig i dag). Det var jeg meget bevidst om og det resulterede i at jeg sjældent delte begejstringen for sporten med mine klassekammerater, som næsten alle gik til fodbold flere gange om ugen og i øvrigt yndede at spille "hyr" i pauserne mellem timerne; en leg som handlede om at "hyre/møre/losse" bolden mod hinanden... Lige denne leg fangede mig aldrig helt, da jeg relativt hurtigt indså at legen ikke kunne vindes!

Så når alle drengene var hooked på at spille bold, og jeg stadig havde et par måneder før den interessante del af puberteten satte i gang, måtte jeg finde på noget andet at tage mig til. Ind fra højre kommer manden jeg i dag kan takke for at have lært mig alt det basale ved at være DJ: Jan!

Jan var pædagog (-medhjælper?!?) på fritids- og ungdomsklubben i Søborg, hvor jeg tilbragte en stor del af mine første teenageår. Klubben havde investeret i en Gemini PS 626 mixer og en Gemini 9500 dobbelt cd-afspiller, som Jan "helt tilfældigvis" havde fuldstændig styr på at bruge. I starten tænkte jeg at det da bare var ganske almindelige cd-afspillere og var desuden helt sikker på at Jan brugte en eller anden form for snyd, når han fik de forskellige dance og trance numre til at glide ind og ud af hinanden. "Hvor svært kunne det være"tænkte jeg og skulle da lige prøve lykken, men ganske som Jan forudså, så lød det som om jeg smed en sæk kartofler ned af nogle trapper. Beatet fra de to sange, passede bestemt ikke sammen.

Som man måske har forstået ved mig, så er jeg en ret opgivende type. Hvis jeg ikke fanger teknikken ved mit foretagende med det samme, så plejer jeg at give op, men lige her interesserede det mig voldsomt, at man med dette relativt simple udstyr kunne få sange til at "ligge ovenpå hinanden" og lyde som én sang.

Det måtte jeg bare lære.

Så mens de andre drenge rendte rundt udenfor i sommervarmen og spillede fodbold, så stod jeg og gav den gas i klubbens fest/pool/bordtennislokale med mine egne købte cd-singler, som dengang kostede 40-60 kr. for en enkelt cd med 2-6 numre på. Blandt de første singler jeg købte, kunne man finde:

• DJ Aligator - The Whistle Song
• Darude - Sandstorm
• 666 - D.E.V.I.L.
• Fragma - Toca's Miracle
• Alice Deejay - Better Of Alone
  

Samtlige cd'er har jeg stadig! Disse cd'er fik jeg terpet på kryds og tværs, indtil jeg havde det på rygradden. Herefter begyndte Jan så at låne mig sine cd'er, så jeg kunne øve med endnu flere sange og der gik ikke længe før pædagogerne i fritidsklubben gav mig lov til at agere DJ til festerne sammen med Jan.

Det var de glade dage.

Mens interessen var på sit højeste, var hver tirsdag reserveret til at tage ind til København med min gode ven Bjørn, for at besøge byens suverænt bedste pladepushere, nemlig Street Dance Records og Loud Records, som dog begge er lukket i dag. Samtlige lommepenge blev brugt på disse cd-singler, som jeg så brugte en uge på at lære at mixe med de andre cd'er jeg havde, før turen igen vendte mod København en uge senere, for at købe endnu flere cd'er! En led spiral.

Sidenhen har jeg forsøgt mig med vinyler som jeg også har lagt fra mig igen, jeg har mødt ligesindede entusiaster, spillet på en masse forskellige klubber i København og endda forsøgt mig med mine egne produktioner. Drømmen er aldrig død og jeg mener helt bestemt at en rigtig mand, vil gå efter sin drøm og ikke stoppe før han er i mål.

I dag er pladebutikkerne skiftet ud med www.beatport.com, Gemini-pulten er skiftet ud med Pioneer og genren er rykket fra trance over til house. Jeg er stadig ved at forberede hvilke numre jeg skal have med til demooptagelsen i weekenden, og jeg skal nok huske at dokumentere mig selv in action!

Rigtig god torsdag til alle!

Jeg slutter lige af med et nummer som også er fra dengang jeg startede interessen:

En demo

Ugens udfordring byder på en musikalsk oplevelse, indenfor en genre som ligger mit hjerte nær, nemlig HOUSE!

Der er en god chance for at jeg mister et par stykker på den her, men min blog er trods alt mest til for at jeg kan imødekomme nogle af mine personlige mål og herefter kommer så læsernes interesse i anden række. Beklager, men sådan er det.

Det som det handler om, er at jeg i de sidste mange år (over 10), har ønsket at blive verdens bedste dj og en af de gode måder at komme i gang på, er at man simpelthen optager en demo og sender den til et af de danske bookingbureauer, på samme måde som bands indsender demoer til pladeselskaber. Og det er med denne mission at jeg forhåbentlig kan lande nogle jobs, som rent faktisk tillader at jeg kan spille al den house som jeg brænder for og måske lidt færre af de mainstream jobs, som min karriere hidtil har budt mig.

Det er selvfølgelig nemt nok bare at sige at jeg vil spille house, men der er mere til det end det. Jeg vil lave 3 demoer i alt, som så skal være indenfor hver sin gren af housegenren, men dog stadig musik som jeg synes er fedt. Det betyder at jeg f.eks. ikke kommer til at spille nogle tracks med de gængse elektroniske artister, som de fleste danskere er bekendt med, men derimod mange af de internationale producere, som jeg synes fortjener større opmærksomhed her i lille Danmark.

Det her er musik jeg brænder for og hvis der ikke er andre som mener den er værd at promovere, så må jeg jo gøre det. Rigtige mænd tager nemlig initiativ. Basta!

De mere specifikke genrer, regner jeg med på nuværende tidspunkt bliver:

• tech & deep
  
• funky & soulful
  
• progressive & club (dog med mainstream appeal)
  

Jeg har aftalt med en nær ven, at jeg den kommende weekend tager på besøg hos ham, optager de 3 demoer og så sender hele herligheden til de danske bookingbureauer. Jeg er bange for at jeg ikke på lovlig vis kan uploade mine mix, da jeg ikke har rettigheder til den slags, men til gengæld smider jeg herunder youtube-links til nogle af de numre, som jeg vil bruge indenfor hver genre:

tech & deep:

eksempel 1
eksempel 2
eksempel 3

funky & soulful:

eksempel 1
eksempel 2
eksempel 3

progressive og club:

eksempel 1
eksempel 2
eksempel 3

Her er et par smagsprøver på hvilken slags musik der præger min hverdag. I denne uge vil jeg opdatere bloggen, efterhånden som jeg finder nogle tracks, som jeg er sikker på at jeg skal bruge.

Og så I lige da premieren på Sensation - Innerspace i Amsterdam blev streamet live i lørdags? For sjatan da det så godt ud :-)

Windsor-knuden

Well, min indre slendrian måtte indhente mig før eller senere. Jeg har desværre ikke klaret hele min udfordring den forgange uge, i og med at jeg kun har lært at lave en enkelt slipseknude. Jeg havde nogenlunde styr på en four-in-hand-knuden i torsdags, men hvis man ikke lige øver den, så glemmer man den altså igen.

Jeg skammer mig også over at jeg på intet tidspunkt fik kastet mig i krig med hverken den franske knude eller kent-knuden. Jeg skammer mig dybt, da jeg virkelig havde håbet på at jeg kunne nå at lære disse, selvom jeg var på arbejde hver dag. Og det gør endnu mere ondt, når jeg ved at jeg havde tiden til det, da jeg tog tidligt hjem flere af dagene.

Men når det så er sagt, så har ugen jo ikke været helt forgæves, i og med at jeg trods alt har lært mig windsor-knuden. Fremover behøver jeg ikke ty til andres kunnen, når det kommer til denne ædle kunst, og beviset er lige her (musikken har jeg selv lavet) :



Som sagt så havde jeg altså større forventninger til mig selv med dette projekt, men blot fordi ugen er overstået, betyder det jo ikke at der ikke er grund til at lære mig selv de sidste knuder. Jeg hørte også tale om en dobbelt-windsor-knude fra en kollega og den synes jeg lyder hamrende spændende, så den må jeg kalde min femte knude som skal læres.

For nu er jeg da på sikker grund med klassikeren og så må resten komme senere.

Med hensyn til projektet for denne uge, så skal jeg lige have organiseret et møde med en nær ven, da jeg muligvis får brug for en allieret. Det kommer til at omhandle: min drengedrøm!

Hæng ved!

En Kent-knude

Det bliver kort i dag, da det er begrænset hvor meget jeg egentlig kan beskrive slipseknudebindingsprocessen.

For det første, så har jeg lært mig den helt klassiske Windsor-knude. Det tog mig ca. 6 forsøg foran skærmen med de udførlige instrukser, før jeg kunne mestre knuden uden assistance. Den første udfordring man støder på, er at finde ud af hvor langt ude på den smalle ende af slipset man skal starte, da et forkert startpunkt kan ende med at det færdigbundne slips ikke er langt nok og derpå ender et par nævestørrelser over navlen. Dette er bestemt ikke hensigten! Jeg har forsøgt at google mig frem til hvor højt oppe slipset egentlig skal sidde, men der er ikke noget entydigt svar så det lader til at være smag og behag. Hvis man er rigtig fint på den, så lader det til at være god stil, hvis den bredeste del af slipset dækker bæltespændet. Det synes jeg dog er liiige langt nok, så jeg prøver at få det til at ende et sted mellem navlen og bæltespænde. Der er i hvert fald ikke noget der er rigtigt eller forkert, med derimod kun hvad man selv synes er pænt.

Nu hvor windsor-knuden er i hus, så har jeg kun 4 knuder som skal læres. Jeg har læst lidt forud og jeg tror jeg kan komme rimelig nemt igennem en four-in-hand-knude og en fransk-knude, men jeg er altså lidt vemodig med kent-knuden, som i mine øjne, ser håbløst indviklet ud... Den må eksistere af en grund, så jeg skal lære den!

Jeg mangler desuden en femte knude, så jeg må se at komme i gang med eftersøgningen!

Jeg får næppe skrevet mere før på søndag, når jeg skal eksaminere mig selv i bindingsteknikken. Jeg håber på at jeg kan filme mig selv binde knuderne, så der ikke hersker tvivl om at jeg har magtet opgaven! Tak for i dag!

En slipseknude

Enhver mand bør efter min mening, være i stand til at binde sit eget slips. Jeg er kun i stand til den slags fingerfærdigheder, hvis jeg har en udførlig guide foran mig. Til det formål har jeg hver gang benyttet mig af slipseknuder.dk.

Den hjemmeside skal være min hjælp i denne uge, til at mestre de forskellige knuder. En ting er at lære at lave en korrekt knude, men nu handler dette trods alt om udfordringer, så jeg har i sinde at lære at lave de 4 knuder, som kan ses på forsiden af slipseknuder.dk.

Som prikken over i'et vil jeg se om jeg kan finde en femte knude, som jeg ligeledes kan give mig i kast med. Hvis jeg er rigtig tjekket, så filmer jeg mig selv give mig i kast med hver enkelt knude på søndag, når ugeprojektet skal afvikles.

Jeg behøver ikke tage ud og anskaffe mig et slips, da jeg allerede er den lykkelige ejer af hele 3 slags. 2 af dem har jeg (vistnok) selv købt og det tredje er et jeg har fået. Sidstnævnte bruger jeg aldrig, da teksten "Bornholms trafikken" er påklistret hele stoffet. Men nu skal jeg til familietræf på Bornholm til august, så det kan være at der bliver en anledning til dets brug til den tid.


Som en afsluttende note, vil jeg lige undskylde at det ikke bliver et mere omfattende projekt i denne uge, men da jeg arbejder i butik i centrum af Roskilde, så er jeg obligeret til at være på arbejde hver eneste dag under festivalen, så dette burde være noget jeg kan magte, eftersom jeg først er sent hjemme hver dag.

Pølsemageren

Så blev det søndag og dermed tid til at afslutte denne uges projekt. Jeg startede lige omkring 11 tiden med at få blandet pølsefarsen som bestod af:

1 kg. hakket svinekød
1 spsk. groft salt
peber
½ fint hakket løg
stødt muskatnød
2 spsk. hvedemel
1 æg
3,5 dl. piskefløde

Først rørte jeg kød og salt sammen til det blev sejt. Derefter tilsatte jeg peber, løg, muskatnød og hvedemel og blandede det til det var glat. Ægget blev rørt helt ud i farsen indtil jeg til sidst tilføjede fløden lidt af gangen. Det endte med at se således ud:

Umiddelbart kunne det godt ligne en ganske almindelig frikadelle fars, men fløden gør dog at den føles lidt glattere end førnævnte. Dernæst skulle jeg have gang i de kreative midler, da jeg skulle finde på forskelige ingredienser og til det formål havde jeg heldigvis forsynet mig selv med nogle godter:

Valget faldt på 3 forskellige blandinger:

• bacon og timian
• cheddar ost og jalapeños
• choko ale og cayenne peber

Ikke nogle helt tossede kompositioner, hvis du spørger mig.

Så grundfarsen blev delt i 3, jeg fik tilføjet de ekstra ingredienser til hver og så kom den sande udfordring: arbejdet med tarmen. Før jeg gik i gang fik jeg læst mig frem til at det var en god ide at skylle hele tarmen i lunkent vand. Det gjorde at den ikke revnede så nemt, især når man skal komme tarmen på pølsehornet. Den proces kræver tålmodighed og fingerfærdighed, men når man står med det færdige resultat, kan man også godt mærke at det trods alt er den nemmeste metode. Men tarmen kom da på hornet (der bliver tid til vitser bagefter) og før hele seancen kom i gang, så remedierne således ud:


Herfra handlede det som om at få farsen i tarmen, via kødhakkeren med påmonteret pølsehorn (kødhakkeren er et særligt stykke tilbehør, som kan købes til Kenwood køkkenmaskiner). Og efter at have presset nogle klumper fars gennem røret og skubbet lidt til...:

Ta-daaah! Pølse!

Jeg var oprigtigt nervøs for denne del, da jeg konstant frygtede at tarmen ville knække og al farsen derved løbe ud, men sådan en tarm er særdeles vedholdende og det er ikke her ens bekymring bør ligge, hvis man ønsker at give sig i kast med foretagendet.


De 3 pølser blev herefter kogt i 20 minutter, skåret i mindre stykker, altså ca. alm. pølsestørrelse, for til sidst at blive smidt på grillen og så ellers pryde aftensmåltidet:

Og så det store spørgsmål: Hvordan smagte de?

Tørt... Desværre! Hvilken del af tilberedningsprocessen der formod at gøre alle varianterne tørre aner jeg ikke, men når det så er sagt, så har det helt sikkert givet mig blod på tanden til at prøve en gang mere. Måske uden at koge dem, og med flere af de spændende krydderier... Jeg er dog ikke helt sikker. Min kone mente dog at cheddar ost & jalapeños varianten, smagte af cheeseburger.

Jeg vil anbefale at man IKKE serverer det for gæster første gang man prøver, men jeg vil til gengæld varmt anbefale at prøve hele processen. Det er et fornøjeligt og tilfredsstillende øjeblik når man lægger sin egen pølse i munden...

*suk* Lad vitserne flyve på livet løs. Vi ses i næste uge!

Pølsetarm

Jeg fik hevet mig selv ned til slagteren og fik derpå investeret i 5 meter pølsetarm til 10 kroner meteren. Det vurderede vi (slagteren og jeg) som værende en passende mængde til en førstegangspølsemager. Rigeligt med tarm til at kunne få ordentlig længde på pølserne og samtidig med overskud til eventuelle bøffer (ba-dum tchi).


Pølsetarm lugter ganske forfærdeligt. Som en pakke hakket oksekød, der bliver åbnet en halv måned efter sidste salgsdato. De fleste fyre der har boet for sig selv, ved udemærket hvad jeg snakker om. Og så væsker den også ret voldsomt, så sørg for at have den i en beholder, som ikke gør at vandet løber ud. Vandet lugter ligeså fælt og jeg tvivler på at grøntsagerne gavner af sådan et pølsetarmsvæskeshower (Og så lærte man lige et nyt ord).

Når først man er kommet sig over lugten, så er det bare at stikke fingrene i det, for lige at forstå hvad det går ud på. Lige her kan det være praktisk at vide om mig, at da jeg og mine klassekammerater i vistnok 5. eller 6. klasse, skulle arbejde med papmaché, stod jeg stortudende fordi jeg absolut ikke skulle have fingrene ned i den klistrede masse, og jeg har lige siden generelt haft svært ved klistrede substanser i næsten alle afskygninger. Derfor er det også med forbehold at jeg stikker en enkelt finger mod tarmen så resten af hånden ikke bliver mere grisset end højst nødvendigt (Gem nu numsevitserne til du har læst færdig).


Jeg ville ønske at jeg kunne sætte andre ord på, men jeg føler trods alt at jeg er nødt til at være ærlig om mine oplevelser med disse mandige projekter, så here goes: Konsistensen minder mest af alt om et, for nyligt brugt, kondom. Appetitvækkende? Bestemt ikke. Jeg vil se om ikke jeg kan "træne" mig selv til et andet fokus, når jeg skal have pølsefars ned i tarmen.

Jeg har allerede fundet en grundopskrift på pølsefars, som jeg nok skal dele når tid er, men de mere specifikke krydderier er jeg stadig ikke helt sikker på. Nogle af ideerne lyder dog på:

• cheddar & jalapenos
• bacon & timian
• øl
• div. kerner og persille

Har du nogle gode ideer til en pølse jeg kan lave, så tøv ikke med at kommentere på dagens indlæg, enten her på blogspot eller på facebook. Hvis ideen er god nok, så kan det godt tænkes at jeg prøver ad :-)

At lave pølser

Da jeg først kom på at jeg skulle lave denne udfordring, var det vigtigt for mig, at jeg fik formuleret det på en måde, som gjorde at man ikke automatisk associerede temaet, med sin vante gang på det lokale lokum. Efter megen tænken frem og tilbage, fandt jeg ud af at det ikke var ladsiggørligt. Min nye udfordring lyder:

Jeg skal lave mine egne pølser

Grillsæsonen er over os og det betyder at man ikke kan afholde en grillsession, uden at smide et par lækre pølser på grillen. Min personlige favorit lige for tiden, er en tyk cheddarostepølse af et mærke som vistnok hedder Midgård. Den er utroligt smagfuld og osten indeni lækker og næsten flydende, forudsagt at man griller dem korrekt naturligvis. De fleste supermarkeder har dem.

Men hvor tjekket kunne det lige være, at servere sine helt egne pølser, som man nænsomt har krydret med alle ens yndlingsingredienser. Her er det vel egentlig kun fantasien der sætter grænser, men jeg skal først og fremmest finde mig noget tarm. Om det hedder pølsetarm, svinetarm, medistertarm eller noget helt fjerde aner jeg ganske enkelt ikke, men det findes der heldigvis fagfolk som har styr på, så jeg skal i den nærmeste fremtid, forhåbentlig i morgen, ned til en god slagter og finde ud af hvad kilo... næh, vel nærmere meter-prisen er på sådan noget.

Dernæst tror jeg at jeg skal finde en grundopskrift til en god pølse, som jeg så efterfølgende kan krydre med hvad mit hjerte begærer. Jeg har ikke kigget på forhånd, men jeg er næsten sikker på at der er noget godt at komme efter, i den bog som min mor ofte har brugt under hendes madlavning. Og hvor heldig er jeg lige, at min kone tog den bog med ind i ægteskabet. Jeg er sikkert ikke den eneste der kender den:

Når opskrift og tarm er fundet, så skal jeg jo have remedierne til at spille sammen og til det formål, må jeg igen takke min kone for at være hurtig på aftrækkeren, da vi skulle beslutte os for hvordan de gavekort vi modtog i bryllupsgave skulle bruges. Din bedste ven i køkkenet må og skal hedde Kenwood! Det bæst vi har ser således ud:

I og for sig er det et simpelt apparat, men den har så stærk en motor at den ville kunne blande cement som var det creme fraiche (overdrivelse fremmer... Den er i hvert fald bad ass!) Så den skal jeg selvfølgelig bruge til at lave farsen. Men det som gør maskinen endnu smartere er nemlig alt tilbehøret:


Jeg ved dårligt nok hvad halvdelen af tingene er til, men jeg ved dog at de sorte cylinderformede anordninger i venstre side af billedet, på en eller anden måde, er beregnet til at få fars i tarm. Så det tegner jo til at blive et spændende projekt.

Så jeg skal finde noget tarm, grave alle mine yndlingskrydderier frem og så potentielt se om jeg kan invitere nogle gæster til pølsesmagning. Og nu må man gerne finde på jokes om afføring!

Et tørrestativ

Så blev det mandag morgen og det er tid til at få afsluttet første uge af min stræben efter at blive en rigtig mand.

De sidste skridt mod det endelige resultat var ikke helt problemfrie, da jeg for det første kun havde stolpebeton nok til det ene hul. Til gengæld kom den første pæl til at stå rigtig flot, så den var jeg godt tilfreds med. Monteringen af pæl nr. 2 derimod, var dog ikke helt så simpel en tjans, som den første, da jeg kom til at skubbe (meget) lidt til den, mens jeg hældte betonen i hullet. Det resulterede i at pælen kom til at stå (meget) lidt skævt og gjorde det noget nær umuligt at rette den op. Men egen snarrådighed gjorde hvad den kunne for at rette den op, ved at binde selve tørresnoren rundt om pælen og så stramme den til om vores æbletræ natten over, i håb om at det kunne rette den ud. Det hjalp (meget) lidt, men alternativet er at save pælen af, dække betonen med jord og lade som om det aldrig er sket. Men min selverkendelse kom i vejen, så min kone og jeg blev enige om at den ikke var så skæv, at vi ikke kunne leve med det.

Begge pæle er i jorden, betonen er tør og sidste skridt mod et færdigt resultat nærmer sig, da hele essensen af stativet skal på plads; tørresnoren! En simpel men kraftig anordning som påbyder at man selv laver en løkke for enden af snoren og så ellers strammer til. Her fandt jeg ud af, at man sagtens kan stramme den over et par gange. Først prøvede jeg enemand (for det gør rigtige mænd jo) og synes at snoren blev ganske stram, men efter at stativet med snor havde stået lidt, måtte jeg erkende at jeg nok godt kunne stramme den lidt yderligere. Som sagt så gjort, så jeg tog løkken af i den ene ende, strammede yderligere op og blev endnu engang tilfreds. Færdig arbejde, tænkte jeg indtil jeg fik mine venner Marianne og Benjamin på besøg, som påpegede, at snoren på det ellers flotte tørrestativ da sad lidt løs. Et lille slag i maven, men de havde fuldstændig ret. Jeg tyede til at bede Benjamin om en hånd og i fælles flok, fik vi strammet tørresnoren så godt til som vi kunne og al den overskydende tørresnor kan man se på billedet herunder.
Med snoren strammet helt ud er det tid til at få afsløret det endelige resultat. Det tog mig en uge og en del besvær, men stædighed og vilje fik mig igennem mit hidtil mest ambitiøse byggeprojekt. En simpel tjans for mange, men for mig en kæmpe udfordring.

Lad mig præsentere: Et tørrestativ

Sådan ser ud ud og som jeg nævnte, så kan man se at den højre pæl, hælder en lille bitte smule til højre, men det kan ikke spolere den glæde og tilfredshed jeg har over hele resultatet. Første uge overstået og jeg gør klar til at afsløre mit næste projekt i morgen. Jeg regner med at det bliver noget med tarme...

Stabilgrus

Så kom pæleboret godt og grundigt til sin ret. Hullerne er udgravet og bjælkerne til stativet er samlet.

Jeg måtte dog slå bremsen i, da jeg kom til at gøre noget meget umandigt, nemlig at læse forud i manualen (skam på mig...). Manualen siger at man ikke bare kan stille pælene i hullerne og så dække til med stolpebetonen, men at man derimod skal fylde grus i bunden af hullet først. Det skal man fordi regnvand ellers vil hobe sig op i bunden af hullet og så give fugtskader på træet. Det er selvfølgelig en af de ting som giver mening når jeg får det forklaret, men som jeg aldrig ville have skænket en tanke, før stativet ville have ligget flækket på langs over græsplænen.

Jeg har forsøgt at finde et sted i lokalområdet, som handler med stabilgrus (Der er åbenbart også forskel på grus. Who knew?!), i håb om at min kone kam samle noget op på vejen hjem fra arbejde i dag, men det kræver nogle kedelige omveje, så om jeg får fortsat projektet i dag, eller om jeg må vente til jeg får fremskaffet gruset senere på ugen må tiden vise.

Så indtil videre er der ihvertfald to idiotfælder i haven.

Stolpebeton

Jeg græmmer mig... Da jeg startede mit tørrestativsprojekt, havde jeg en tvivl om hvorvidt jeg skulle anskaffe mig cement, beton eller noget helt tredje. Det viser sig nu at jeg må give min kone et kæmpe tak, for at minde mig om at vi allerede havde anskaffet os det fornødne materiale:

STOLPEBETON

Et ligeså åbenlyst ord som pælebor. Og der er endda en udførlig manual på bagsiden af posen, som dog vejer et kvart ton. Men hey, rigtige mænd løfter da bare uden at pive... right?

Klokken er 09:30. Jeg skyller resten af kaffen ned og så skal jeg ud til hullet og komme i omdrejninger med pæleboret.


Hullet ser pt. således ud.

Et pælebor

Så har jeg fremskaffet huludgravningsanordningen... et pælebor!

I morgen har jeg fri fra arbejde, så der skal jeg forsøge mig med at få fortsat på det 42 cm dybe hul vi har i haven. Målet er som bekendt 90 cm på hver 2 huller.

Jeg skal stadig finde ud af hvilken "klæbrig -> størknet" substans jeg skal bruge til at holde pælene til tørrestativet fast i jorden med, men mon ikke jeg kan høre mig lidt rundt. Har allerede fået en (lidt usikker) teori, men jeg vil altså gerne have gjort det rigtigt i første forsøg...

Det har været ganske tørt i dag og bliver det også i morgen (i hvert fald ifølge www.dmi.dk), så jeg skal også have haveslangen ud og blødgøre leret, så jeg nemmere kan komme igennem med pæleboret.

Jeg er spændt på at se om jeg kan komme langt nok ned, men holder da hovedet højt.

God tirsdag!

At grave et hul

Jeg fik dårligt nok slukket computeren i går, før min kone fremlagde en glimrende ide til mit første projekt. Lige præcis sådan noget som jeg har brug for. Jeg skal nemlig:

Sætte vores nyindkøbte tørrestativ op i haven

Umiddelbart simpelt nok, men lad mig alligevel forklare hvad der egentlig skal ske: Jeg skal grave 2 huller i haven, hvori jeg fastsætter 2 træbjælker som så sættes ordentligt fast med noget beton/cement (jeg ved ikke hvad forskellen er på de to, men det finder jeg vel ud af). Når de sidder godt nok fast, spænder jeg så 2 snore imellem dem og vupti, så er der tørrestativ.

Selve projektet tror jeg faktisk at jeg er i stand til at klare, men det som i alle dage har været min akilleshæl, er at jeg er en doven slambert, som ikke formår "at komme i gang". Men nu skal det være!

Først og fremmest skal jeg have fat på en rigtig rar mand ved navn Hans, som jeg har ladet mig fortælle er den stolte ejer, af sådan et kæmpe bor til at grave huller i jorden med (denne har garanteret et navn og det håber jeg også på at lære). Min kone og jeg havde allerede forsøgt os med at grave hullerne med en almindelig skovl/spade (Igen... Hvad er forskellen?), men det fik os kun 42 cm ned, før vi stødte på en bunker lavet af tigerpanser... øh, jeg mener ler! Det burde dette bor kunne hjælpe med.

Dernæst skal jeg undersøge hvilket materiale der skal bruges til at fastsætte bjælkerne, som sagt cement eller beton (eller asfalt...?), aner ikke hvilken, men det skal jeg finde ud af. Jeg forudser at arbejdet med dette flydende/faste materiale kommer til at kræve et par forsøg og jeg skal nok prøve at huske mig på at udødeliggøre eventuelle fuck-ups med nogle billeder.

Dyb indånding og så i gang med første skridt på vej mod at blive en rigtig mand!

Hvad vil det sige at være en rigtig mand?

Jeg har påtaget mig en udfordring.

Delvist inspireret at min forstående (læs: tålmodige) kone, men ligeså meget af det faktum at jeg har lært en masse ting, i den tid jeg har været sammen med hende. Ting som jeg selv og mine omgivelser mener at jeg burde have lært for længe siden. For hold dog fast hvor er jeg nær håbløst bagefter, når det kommer til et helt særligt emne;

de helt basale maskuline dyder!

Det har taget mig et forhold på snart 5 år at lære at hamre søm i en væg, grille bøffer uden at de bliver forbrændte, lappe et cykeldæk, spise hvidløg uden at lave grimasser, forstå hvad koblingen i en bil gør og listen fortsætter. Jeg er på en eller anden måde gået glip af alt dette, som burde være den største selvfølge.

Det skal der rettes op på!

Det er i dag mandag d. 13. juni og min udfordring lyder således:

Hver tirsdag skal jeg formulere mig "et maskulint mål", som jeg derpå har 5 dage til at forberede mig på. Søndag skal det udføres og mandag fortæller jeg så om hele oplevelsen her på bloggen.

Måske fejler jeg miserabelt. Måske kommer jeg i bedre kontakt med mine maskuline sider. Måske bliver jeg endda et bedre menneske... Vi får se.

Jeg ved ikke endnu hvad min første udfordring skal være, men måske min kone vil være behjælpelig med at finde på ideer. Jeg vender tilbage i morgen, når første projekt bliver annonceret. Så får vi se hvad jeg finder på! Hvis man læser dette, må man meget gerne komme med forslag til hvad jeg kan foretage mig. Det skal dog ikke gå for hårdt ud over pengepungen, men kom endelig frisk med nogle ideer.

Jeg går i tænkeboks/seng!